Groth tabte til Koki Niwa

På billedet Jonathan Groth i sin første kamp mod Heming Hu, Australien ved World Cup i Paris. Foto: ITTF.

1/8-finalen blev endestationen for danske Jonathan Groth ved World Cup. Groth var ellers meget tæt på at bringe fornyet spænding ind i kampen, da han var foran med 10-8 i fjerde sæt efter lige at have vundet tredje sæt med 11-4. I stedet for udligning til 2-2 i sæt kom Koki Niwa på 3-1 i sæt, da han snuppede de sidste fire bolde i fjerde sæt, som han vandt med 12-10.

1/8-finale, lørdag den 20. oktober, kl. 11.30
Koki Niwa, Japan (nr. 10 på vr.) – Jonathan Groth, Danmark (nr. 18 på vr.), 4-1 (11-8, 11-5, 4-11, 12-10 efter 8-10, 11-5)

Fredag
Jonathan Groth var bagud med 5-1 ved sidebyttet i syvende- og afgørende sæt mod svenske Mattias Falck, inden han fik vendt kampen og vandt sættet med 11-8. Dermed er Groth for første gang i karrieren mellem de 16 bedste ved mændenes World Cup.

”En hård og svær kamp der egentlig gik taktiskt som forventet. Det drejede sig mest om, hvem der kom på højeste niveau”, sagde Groth efter kampen.


Jonathan Groth takker svenske Mattias Falck for en god kamp ved World Cup-stævnet i Paris. Foto: ITTF.

Fredag blev de fire indledende puljer spillet ved mændenes World Cup i Disneyland i Paris, hvor Jonathan Groth er blandt de 20 kvalificerede spillere.
De otte bedste er seedet direkte ind i turneringen, mens de sidste 12 spillere – der i blandt Jonathan Groth – fredag kæmpede om de sidste otte pladser i knock out-turneringen, der afsluttes med finaler søndag. Det indledende gruppespil bestod af fire puljer, hvor de to bedste fra hver pulje gik videre til 1/8-finalerne.

Direkte i hovedturneringen er:
1. Fan Zhendong, Kina (nr. 1 på vr.).
2. Timo Boll, Tyskland (nr. 3 på vr.).
3. Dimitrij Ovtcharov, Tyskland (nr. 4 på vr.).
4. Lin Gaoyuan, Kina (nr. 5 på vr.).
5. Lee Sangsu, Korea (nr. 7 på vr.).
6. Tomakazu Harimoto, Japan (nr. 8 på vr.).
7. Wong Chun Ting, Hong Kong (nr. 9 på vr.).
8. Koki Niwa, Japan (nr. 10 på vr.).


Fire spillere er nu slået ud af World Cup’en, hvor disse 16 er klar til knock out-fasen. Foto: ITTF.

Pulje D
Fredag den 19. oktober kl. 10.45, bord 2
Jonathan Groth, Danmark (nr. 18 på vr.) – Heming Hu, Australien (nr. 170 på vr.), 4-0 (11-8, 11-7, 11-9, 11-4). Se kampen her
Fredag den 19. oktober kl. 13.15, bord 2
Jonathan Groth, Danmark (nr. 18 på vr.) – Mattias Falck, Sverige (nr. 19 på vr.), 4-3 (4-11, 11-5, 12-10, 11-7, 7-11, 5-11, 11-8). Se kampen her
Fredag den 19. oktober kl. 15.45, bord 2
Mattias Falck, Sverige – Heming Hu, Australien, 4-0 (11-5, 11-8, 11-6, 11-6)
Jonathan Groth og Mattias Falck er dermed videre til 1/8-finalerne.

Følg World Cup og se pulje A, B og C her
Alle kampe livestreames på www.ittf.com.

Eurosport viser fra turneringen lørdag og søndag. 
Lørdag kl. 10.00-13.00 Live på Eurosport 1 (1/8-finaler)
Lørdag kl. 23.30-01.10 på Eurosport 2 (kvartfinaler)
Søndag kl. 11.00-13.00 Live på Eurosport 1 (semifinaler)
Søndag kl. 15.00-16.00 Live på Eurosport Player (bronzekamp). Kl. 16.00-17.00 Live på Eurosport 2 (finale).

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk