Guldhold får æresflise

I søndags var der officiel indvielse af mindealléen ”Walk of Fame” foran Blue Water Arena, hvor man har æret de største navne og hold igennem tiden i Esbjerg.
42 fliser med navne på de forskellige hold og sportsprofiler er lagt ned, der i blandt en for at ære Esbjergs danske holdmestre i bordtennis i 1989 og 1991.

I 1989 bestod Esbjerg-holdet af Allan Bentsen, Mogens Sonnichsen, Rhod Jepsen, Carsten Jacobsen og Kim Jensen og i 1991 af de fire førstnævnte.
Allan Bentsen var forhindret i at deltage, men de fire andre var på plads i Esbjerg søndag eftermiddag for at blive optaget i Walk of Fame og få en æresflise i byen.
”Desværre kunne Allan ikke deltage. Han var savnet, men ikke glemt”, siger Mogens Sonnichsen.


Fra venstre Mogens Sonnichsen, Kim Jensen, Carsten Jacobsen og Rhod Jepsen. Foto: Fra facebook.


”Walk of Fame Esbjerg består af idrætsudøvere, der i særlig grad har bidraget til Esbjergs idrætshistorie.
Det kan både være med baggrund i individuelle- eller holdresultater på lokalt, nationalt eller internationalt plan, men også via personlighed som idrætsudøver”.

Læs mere og se, hvem der har fået en æresflise i Esbjerg her

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk