“Han spillede fantastisk godt”

Michael Maze er ude af Danish Open . Han tabte klart i kvartfinalen til Christian Süss med 1-4 .

– Han spillede fantastisk godt. Han lavede ingen fejl og jeg spillede ikke helt op til mit niveau. Jeg var mentalt ikke på toppen og var lidt træt. Det var en af mine mindre gode kampe.

Jeg svingede for meget i kvalitet og var lidt langsommere end jeg plejer. Jeg er skuffet nu, men ellers tilfreds med min indsats. Jeg synes jeg har spillet godt i turneringen og i den sidste tid, så jeg ser fortrøstningsfuldt på fremtiden, sagde Michael Maze efter kampen.

Michael Maze startede ellers godt i første sæt og førte 7-4 , men Christian Süss fik lidt heldigt udllignet til 9-9 på en netbold og servede så sættet hjem 11-9

Andet sæt spillede tyskeren helt fejlfrit og vandt 11-1 . I tredje sæt førte Maze 4-1 , kom bagud 4-6 , mne kom foran 8-6 og vandt 11-9 . I fjerde sæt startede tyskeren igen som lyn og torden og kom foran 10-3 . Maze fik reduceret til 8-10, inden sættet gik til Süss 8-11.

Femte sæt havde tysk dominans og sæt og match 11-3.

Michael Maze-Christian Süss 9-11 1-11 11-9 8-11 3-11

I semifinalerne i morgen er der to tyskere og to kinesere. Men det er de forkerte tyskere. Den topseedede Timo Boll førte 3-1 og 10-5 mod den kinesiske mester Chen Jike , men tabte 4-3 i kvartfinalen.

I morgen mødes Ma Long og Christian Süss i den ene semifinale og Dmitri Ovtcharov, Tyskland og Chen Jike, Kina i den anden.

I damernes semifinaler er der to kinesere og en koreaner og en hviderusser.

Se alle resultater på www.ittf.com og www.dbtu.dk

Danish Open 2009 afvikles i perioden 21.-25. januar i Arena Nord i Frederikshavn – læs mere om den danske afdeling af ITTF’s Pro Tour ved at følge linket herunder…

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk