Hans Christian Carstensens Legatudvalg støtter

Ved årets uddeling havde vi lagt nogle forudsætninger ind for at tildele en støtte på 30.000 kr. til dækning af egenbetalingen for de bedste piger og drenges deltagelse ved 6- nationers turneringen i Tyskland.

Det har imidlertid vist sig, at spilletidspunktet var sammenfaldende med slutspil for ungdom, hvorfor flere af de bedste drengespillere valgte at stille op ved DM slutspil i stedet for at deltage i 6-nationers.

Forudsætningen for tildelingen var derfor ikke opfyldt, men det skulle ikke gå ud over pigerne, og vi har derfor valgt at dele legatet op, således at 5 x 3.000 kr. går til dækning af pigerne, Jocefina Haagensen, Sally Maribo, Laura Schyberg, Anne-Cathrine Rosager Christensen og Ida Bønding Schøslers egenbetaling for at deltage. De andre 15.000 kr. lægges tilbage i kassen, således at de kan være med til at forøge næste års uddeling.

Vi håber at tildelingen bliver til gavn og glæde for deltagerne og ønsker godt spil.

p.u.v.

Lis Hævdholm

————————-

Formålet med legatet er at uddele støtte til unge aktive spillere inden for DBTU, der som følge af deres sport har store udgifter, eller gives til hjælp til dækning af deres deltagelse i aktiviteter. 
Legatet kan søges af spillere, klubber, lokalunioner og DBTU. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvilke aktiviteter legatet er tiltænkt at skulle anvendes til, samt et budget for aktiviteterne.

Hans Christian Carstensen var i Roskilde bedre kendt som Chris. Han dedikerede sit liv til idrætten og brugte det meste af sin fritid til glæde for sportsglade børn og unge. Både personligt og gennem utrættelige indsamlinger og opkrævninger til støtteforeninger og aktivitetsfonde har Chris bidraget økonomisk både til enkelte spillere, til Roskilde Bordtennis og til DBTU. Chris var medstifter af BTK 61 i Roskilde, og den nuværende formand Johanne Tschernja husker også Hans Chr. Carstensen for at have været en stor mental støtte for mange unge og deres familier, når der var udfordringer i livet.

Carstensens Legatudvalg klik her

Dansk BordTennis Union ønsker legatmodtagerne stort tillykke.

Forfatter: Carstensens legatudvalg
Kontaktperson tlf.: 21 78 58 89
Kontaktperson e-mail: lis.haevdholm@gmail.com