Helsingør – Randers
Lørdag kl. 16 skulle vi møde Randers, som vi havde set meget frem til at møde efter sidste tætte nederlag på 6-5. Både Helsingør og Randers stillede op med samme mandskab som sidst. For Helsingør var det Merete, Elin og Karin og for Randers Maryann, Karin Kruse og Therese Men, men, men …… det skulle vise sig ikke at gå vores vej overhovedet. Denne gang var de simpelthen bare bedre og vi ringere, og det endte desværre med et 6-1 nederlag. Den eneste sejr til Helsingør gik til Elin, der vandt meget knebent med 15-13 i 5. sæt over Maryann. Det var et skuffet Helsingør hold, der tog hjem lørdag aften. Slutresultat 1-6.
Helsingør – Brøndby
Søndag kl. 10 var så en ny dag og en ny kamp mod Brøndby. Brøndby mødte kun op med to damer, da den 3. var blevet syg. Med nyt mod spillede vi mod holdet fra Brøndby, som bestod af Kristina Breyen og Nete Knudsen. Nete og Karin lagde ud, og det blev en gyser, som Karin vandt med 11-9 i 5. sæt. Elin vandt derefter over Kristina. Nete skulle så møde Elin, og den blev næsten lige så tæt, Elin trak det længste strå og vandt med 11-7 i 5. sæt. Merete sluttede af mod Kristina og vandt denne. Slutresultat 6-0.
—
Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 ED-hold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og de seneste sæsoner…