Herrerne blev nr. 16

De danske herrer sluttede på en 16. plads ved europamesterskaberne i Ostrava.

I den sidste kamp tabte herrerne til Serbien med 0-3.

Den eneste der var tæt på var Jonathan Groth, der misbrugte to matchbolde.

SERBIEN – DANMARK: 3-0
Marko Jevtovic – Christian Kongsgaard: 3-0 (11-9, 11-9, 11-9)
Dragan Subotic – Jonathan Groth: 3-2 (11-6, 8-11, 6-11, 13-11, 11-9)
Zolt Pete – Kasper Sternberg: 3-1 (11-7, 11-6, 9-11, 11-4)

– læs mere under EM 2010, hvor man bl.a. kan finde links til resultater, LIVE-ticker, m.m.m.

14/9 – 15:00 | Nedtur for Danmark
Danmark rykkede tirsdag eftermiddag ud af den europæiske superliga, Championship Division.

Efter et klart nederlag på 0-3 til Spanien i den første af to nederykning-play off-kampe, skal det danske herrehold i 2011 spille i den næstbedste række i Europa, Challenge Division.

SPANIEN – DANMARK: 3-0
Jesus Cantero – Allan Bentsen: 3-2 (11-8, 6-11, 11-9, 7-11, 11-4)
He Zhi Wen – Jonathan Groth: 3-0 (11-3, 11-4, 11-5)
Marc Duran – Kasper Sternberg: 3-1 (11-6, 13-15, 11-9, 11-9)

Kvartfinale blev til nedrykning
To overraskende sejre mod Sverige og England var tæt på at sende Danmark i kvartfinalen ved EM i Ostrava, men et umotiveret russisk hold, der havde kvalificeret sig til kvartfinalen, tabte til Sverige og sendte derved Danmark i nedrykningsspillet.

Og nu er det en kendsgerning, at Danmark næste år skal spille i anden kategori. Det var for svært at undvære Michael Maze, og da det gjaldt var marginalerne ikke med Danmark

I dagens kamp virkede det som om krudtet var ved at være brugt op hos de danske spillere.

Allan Bentsen tabte i fem sæt til Jesus Canterero, og for første gang til en spiller rangeret under ham efter seks sejre i træk over bedre rangerede spillere.

Jonathan Groth kunne ikke stille noget op mod alderspræsidenten ved dette EM 48-årige He Zhi Wen, der stadig er nr. 53 på verdensranglisten. Det er 25 år siden han vandt bronze ved VM i Sverige i 1985.

13/9 – 21:45 | Ny stor indsats af Bentsen
Ved EM i Ostrava tabte de danske herrer 2-3 til Polen efter en på ny imponerende indsats af Allan Bentsen, der vandt begge sine kampe.

42 år er ingen alder, og Allan Bentsen har vundet sine sidste seks kampe mod spillere der er rangeret over ham på verdensranglisten.

I dag gik det ud over nr. 60 i verden Wang Zeng Yi og nr 74 i verden Lucjan Blaszczyk. Fantastisk form Bentsen er i, og endnu mere kan man ærgre sig over Michael Maze er skadet. Det havde lignet en sikker medalje.

De danske herrer spiller i morgen kl 13.00 om pladserne 13-16 mod Spanien,

POLEN – DANMARK: 3-2
Wang Zeng Yi – Allan Bentsen: 0-3 (7-11, 8-11, 3-11)
Lucjan Blaszczyk – Kasper Sternberg: 3-0 (11-4, 11-8, 11-5)
Jakub Kosowski – Jonathan Groth: 3-0 (11-6, 11-8, 11-5)
Blaszczyk – Bentsen: 2-3 (11-6, 10-12, 11-5, 8-11, 9-11)
Wang – Sternberg: 3-0 (11-1, 11-5, 11-4)

12/9 – 22:45 | Skønne spildte kræfter
Danmark vandt endnu en kamp ved Europamesterskaberne i bordtennis, men lige meget hjalp det, da Sverige vandt 3-1 over et noget umotiveret russisk hold, der var kvalificeret til kvartfinalen før mødet med svenskerne.

Den danske sejr over England betyder en tredjeplads i puljen som vindes af Sverige foran Rusland og Danmark. I de indbyrdes kampe har Sverige en score på 5-3, Rusland 4-3 og Danmark 3-5.

Antiklimaks for Danmark efter en spillemæssig fremragende dag, og de danske herrer spiller nu om pladserne 9-16.

DANMARK – ENGLAND: 3-1
Allan Bentsen – Paul Drinkhall: 3-1 (12-10, 8-11, 11-3, 11-8)
Kasper Sternberg – Liam Pitchford: 2-3 (11-9, 10-12, 12-14, 11-3, 9-11)
Jonathan Groth – Daniel Reed: 3-1 (12-10, 3-11, 11-9, 11-9)
Bentsen – Pitchford: 3-2 (11-4, 9-11, 12-10, 14-16, 11-8)

MATCHFAKTA & KAMPFORLØB
Allan Bentsen-Paul Drinkhall 12-10 8-11 11-3 11-8
Allan Bentsen bragte Danmark foran 1-0. I første sæt vandt han 12-10 efter føringer på 7-5,9-6 og 10-8. I andet sæt var Bentsen bagud hele tiden og tabte 8-11

I tredje sæt gjorde Allan kort proces med 11-3. I fjerde sæt var der mere modstand. Allan gik fra 7-8 til 11-8 på solidt spil.

Kasper Sternberg- Liam Pitchford 11-9 10-12 12-14 11-3 9-11
Det blev t nederlag til Sternberg med mindst mulige margin. Kasper vandt første sæt med 11-9 efter føring hele sættet med 6-2, 7-5, 8-8 10-8 inden 11-9.

I andet sæt tabte Kasper 12-10 efter at have haft sætbold ved 10-9. I tredje sæt var der igen dansk sætbold ved 10-9, men englænderen vandt 14-12 efter to netbolde i slutspillet.

I fjerde sæt gjorde Kasper kort proces med 11-3. Femte og afgørende sæt var meget lige. Kasper førte 4-1 og 5-3, men det blev 7-7, 8-8 og 9-9 inden englænderen trak sejren hjem med 11-9.

Jonathan Groth- Daniel Reed 12-10 3-11 11-9 11-9
Groth vinder første sæt med 12-10 efter at have haft en sætbold imod sig. Den brugte englænderen dog på at serve i nettet. I andet sæt nåede Groth aldrig med og tabte 11-3.

Tredje sæt til Danmark efter flot spil af Jonathan Groth i slutspillet, hvor han vinder 11-9, da han looper direkte på englænderens serv. 11-9 blev det også i fjerde sæt, hvor Groth igen. Groths første sejr ved et senior EM.

Allan Bentsen-Liam Pitchford 11-4 9-11 12-10 14-16 11-8
Allan Bentsen havde større problemer end nødvendigt mod den 17 årige Liam Pitchford. Allan havde to matchbolde i fjerde sæt, men måtte ud i femte sæt hvor han var bagud 6-8, men fik vendt til 11-8.

12/9 – 13:45 | Sejr i svenskerlandskampen
Danmarks herrehold vandt deres første sejr ved EM 2010, da de i svenskerlandskampen slog broderfolket med 3-2 efter to sejre til Allan Bentsen og en enkelt til Kasper Sternberg.

Bentsen slog Pär Gerell, der er placeret som nr. 34 på verdensranglisten – både Bentsen og Sternberg slog Jens Lundqvist, der er nr. 46 på samme liste, så to flotte skalpe til danskerne.

DANMARK – SVERIGE: 3-1
Allan Bentsen – Pär Gerell: 3-1 (11-7, 11-6, 9-11, 18-16)
Kasper Sternberg – Jens Lundqvist: 3-1 (11-9, 6-11, 11-5, 11-6)
Christian Kongsgaard – Robert Svensson: 0-3 (10-12, 4-11, 9-11)
Sternberg – Gerell: 0-3 (7-11, 5-11, 8-11)
Bentsen – Lundqvist: 3-1 (11-8, 9-11, 11-9, 11-8)

“Danmark slog Sverige i bordtennis”.
For få år siden ville dette udsgan have været betragtet som en joke. I dag er det et faktum – de danske herrer vandt søndag efter 3½ times kamp over Sverige med 3-2.

Det var første gang Danmark slår Sverige i en landskamp ved EM eller EM. Ved EM tabte vi i 1982 med 1-5, i 1992 med 0-4, i 2000 med 1-4 og i 2008 med 2-3 (forskellige spillesystemer = forskellige cifre).

Ved VM har vi tabt i 0-5 i 1977, 1-5 i 1979, 2-5 i 1985, 1-3 i 2001 og 0-3 i 2006.

Nu blev det 3-2 til Danmark ved EM 2010 i Ostrava – og det var uden en Michael Maze!

Det var 42-årige Allan Bentsen der var matchvinder med to sejre medens Kasper Sternberg vandt en kamp over et svensk hold, hvor alle tre spillere var bedre placeret på verdensranglisten end danskerne.

– Det er kun i krig og i fodbold jeg holder med Sverige, når man møder Danmark, så derfor er det en fantastisk sejr sagde Danmarks svenske sportschef Peter Sartz efter kampen.

– Allan Bentsen er i god form, og det er imponerende at han kan holde et så højt niveau hele kampen. Det er dejligt at se Kasper Sternberg kan vinde over verdens nr. 46 Jens Lundquist. Det viser at han er på rette vej.

– Det var vel OK var Allan Bentsens kommentar efter kampen. Jeg har vist at jeg er i god form. I sidste weekend tabte jeg til tidligere verdensmester Werner Schlager med to bolde i Champions League og i går var jeg tær på bronzevinderen fra EM sidste år.

– Men derfor er det dejligt, at man også kan vinde. Det er trods alt lidt sjovere end bare at spille godt. Nu er vi med, men det bliver svært at slå England, siger den 42-årige Allan Bentsen, der ligner en som har fået sin fjerde ungdom.

Danmark tabte den første kamp til Rusland 0-3 og møder i sidste kamp i puljen England. Danmark kan med en sejr stadig kvalificere sig til kvartfinalen, medmindre russerne lægger sig mod Sverige.

– Men englænderne har et godt hold, og det bliver svært at vinde denne kamp siger den danske sportschef. Peter Sartz. Den sidste kamp spilles i aften klokken 20.00.

MATCHFAKTA & KAMPFORLØB
Allan Bentsen-Per Gerell 11-7 11-6 9-11 18-16
Allan lagde glimrende fra start mod verdens nr. 34 Per Gerell og vandt de to første sæt 11-7 11-6 og førte 9-5 i tredje sæt, men gik så i stå og tabte 11-9.

I fjerde sæt førte Allan 8-6 kom bagud 9-8 og 10-9 men vandt på sin tredje matchbold til 18-16. Flot sejr til 42-årige Bentsen der er 98 på verdensranglisten.

Kasper Sternberg-Jens Lundquist 11-9 6-11 11-5 11-6
Kasper Sternberg lagde uimponeret ud mod Sveriges Lundquist nr. 46 i verden.

Kasper der er nr. 290 i verden førte hele sættet og kom foran 10-7 inden det blev 11-9. Fantastisk spil af begge med lange loop til loop dueller, hvor Kasper overraskende kunne være med mod den hårdtslående svensker.

I andet sæt kom Kasper slet ikke i gang. Han kommer bagud 0-6, inden det bliver 6-11.

Kasper lægger godt fra start i tredje sæt og kommer foran 3-0 og 6-1. Det blev 7-3, 7-5 inden Kasper lukkede gærdet til 11-5. Fantastisk spil af Sternberg.

Sternberg fortsætter det gode spil og kommer foran 4-0 i fjerde sæt. Det blev 6-1 og svenske coach Erik Lindh beordrer time out. Kasper spiller fejlfrit og har fantastiske baghåndsåbninger Lundquist har det svært med.

Time outen havde ingen umiddelbar virkning. Kasper vinder de to næste points til 8-1, men taber så tre points til 8-4 og dansk time out. Det bliver 5-8 men så en god serveretur med megen underskru som svenskeren sender i bundet af nettet gør det til 9-5.

Sternberg server til 10-5. Servefejl til 10-6, En god baghåndsåbning igen fra Kasper, til dansk sejr 11-6. Kaspers største sejr indtil nu.

Christian Kongsgaard-Robert Svensson 10-12 4-11 9-11
Christian Kongsgaard spiller fint fra start og kommer foran 3-0. det bliver dog 5-5, men han kommer foran 8-6.

Robert Svensson, 88 i verden kommer dog igen og spiller godt og kommer foran 9-8. Det bliver 9-9. Christian laver servefejl til 9-10, er heldig på en kantbold og udligner til 10-10, men taber 10-12.

Skidt dansk start på andet sæt 0-5, Christian kommer aldrig med i sættet som går til Svensson med 11-4.

Svensk føring gennem hele sættet. 2-3, 3-5 4-7 dansk time out, 5-9 6-10, 9-10 svensk time out og 9-11. Christian Kongsgaard nr. 207 på verdensranglisten var lidt efter svenske Robert Svensson i hele kampen.

Kasper Sternberg-Per Gerell 7-11 5-11 9-11
Kasper har problemer med svenskerens server. Han er bagud 2-4, 3-5, 3-7, 4-9, 7-9, 7-11 i første sæt.

Svensk dominans også i andet sæt især som følge af gode server og returer. Kasper fører 4-3, men kommer bagud 4-8, 5-9 og 5-11

Dansk føring på 6-3 bliver til 6-9 på et par netbolde og godt svensk spil. Det bliver 8-9, 8-19 og 9-11.

Allan Bentsen-Jens Lundquist 11-8 9-11 11-9 11-8
Allan Bentsen er bagud det meste af sættet men fra 5-7 kommer han på 8-8 og lukker sættet på tre kloge bolde.

Uha, uha. Bentsen har næsten sættet hjemme. Fører 9-6 efter 4-2, 6-4, 7-5, men misser så forhånds- og baghåndsloop og Lundquist slår et par gode blokeringer, som Bentsen ikke kan nå.

I tredje sæt er Bentsen bagud 4-7 og 7-9, men får vendt sættet til 11-9 efter fantastisk spil på slutboldene.

I fjerde sæt fører Bentsen 3-0. det bliver 3-3, 5-3, 5-5, 7-7, 8-7, 8-8. Bentsen angriber på begge Lundquists server der er for lang 10-8. Bentsen server og looper med forhånden langt i svenskerens forhånd 11-8 og første danske sejr ved et EM.

11/9 | Tre og ud for herrerne
Der var ikke nogen dansk overraskelse i den første kamp ved europamesterskaberne i bordtennis.

Uden Michael Maze kan sølvmedaljerne fra 2009 ikke forsvares. Danmark tabte den første kamp til Rusland med 0-3. Det var der ikke noget overraskende ved, idet alle tre russere var højere rangeret end danskerne, men der var lovende takter trods nederlaget.

De unge Kasper Sternberg og Jonathan Groth viste spil der lover godt for fremtiden.

Om to år har Danmark et af de bedste hold i Europa. Endnu mangler de unge at vinde de sidste to bolde i sættet. Det var helt tydeligt i kampen, hvor danskerne taber seks sæt med mindste margin på to points.

Allan Bentsen – Fedor Kuzmin: 1-3 (11-3, 10-12, 10-12, 7-11)
Allan lagde fantastisk ud og spillede helt fejlfrit i første sæt som han vandt 11-3.

Andet sæt var lige indtil 6-6, hvor russeren kom foran 9-6 og 10-7men Allan Bentsen fik udlignet til 10-10 på fantastiske bolde og navnlig udligningen til 10-10 efter en lang duel med loop mod loop dueller var spektakulær.

Russeren vandt dog sættet på en god serv og da Allan ramte kanten af battet ved 10-11.

I tredje sæt var Allan Bentsen foran det meste af sættet. 2-0, 4-2, 6-4, 8-6 og 10-7, men her var det så hans tur at misbruge tre sætbolde. Først slog han et baghåndsloop for langt og herefter gik han på to af russerens server. Det blev endnu en gang 10-12.

I fjerde sæt førte Allan Bentsen 4-1 og 6-2, men gik så i stå og kom baud 6-8 og tabte 7-11.

Et lidt ærgerligt nederlag til Allan Bentsen der i store dele af kampen havde godt fat i nr. 52 i verden Fedor Kuzmin der sidste år vandt bronze i herre single ved EM i Stuttgart.

Kasper Sternberg – Alexei Smirnov:0-3 (9-11, 12-14, 8-11)
Kasper Sternberg var med i første sæt til 6-6, hvor Smirnov, der er nr. 24 i verden spillede et par klassebolde og kom foran 10-7. Sternberg fik reduceret til 9-10 men tabte 9-11.

I andet sæt spillede Sternberg fantastisk fra 6-8 til 10-8 mod den 266 pladser bedre verdensranglisteplacerede Smirnov, der i 1995 blev juniordouble europamester med Martin Monrad.

Trods egen serv missede danskeren de to sætbolde, kom bagud 10-11 men fik endnu en sætbold til 12-11 inden det blev 12-14.

I tredje sæt lå Kasper Sternberg under fra 5-5 blev det 6-8 7-10 og 8-11.

Jonathan Groth – Igor Rubtsov 11-7 5-11 9-11
Fornem start af 17- årige Jonathan Groth mod nr. 55. i verden Igor Rubtsov.

Groth der er junioreuropamester i double, men kun 366 på verdensranglisten gik ganske upåvirket til opgaven. Han kom foran 5-1, men russeren fik udlignet til 6-6, men Groth viste stærk mentalitet, og vandt de fire næste bolde på flot spil og vandt sættet 11-7.

I andet sæt kom Groth galt fra start og kom bagud 0-6 inden han kom på tavlen – Groth tabte 5-11.

Tredje sæt var helt lige til 8-8. Groth kommer bagud med 8-10 i egen serv, men får reduceret til 9-10 inden 9-11.

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk