Herrerne vandt Challenge Division

Tobias Rasmussen i kamp mod Li Ahmet ved hold-EM i Luxembourg. Foto: Rémy Gros.

Den danske mester i herresingle (og herredouble) Tobias Rasmussen banede vejen for det danske herrelandshold, da han i Challenge Division-finalen (B-gruppen) mod Tyrkiet vandt over verdensranglistens nr. 96 Li Ahmet. Jonathan Groth og Anders Lind fulgte op og sikrede dermed den sjette danske sejr på stribe til herrelandsholdet ved EM.

Challenge Division-finale

Mænd, kamp om pladserne 17-18, søndag den 17/9, kl. 10.00
Danmark – Tyrkiet….3-0
Tobias Rasmussen (nr. 164 i Europa) – Li Ahmet (nr. 45 i Europa og nr. 96 på vr.), 3-1 (11-9, 11-7, 6-11, 11-8)
Jonathan Groth (nr. 15 i Europa) – Ibrahim Gunduz (nr. 142 i Europa), 3-1 (11-5, 11-5, 8-11, 11-5)
Anders Lind (nr. 156 i Europa) – Abdullah Yigenler (nr. 240 i Europa), 3-0 (11-8, 11-7, 11-4)
Danmark slutter dermed som nr. 17 efter de 16 lande i Champions Division ved hold-EM.

Tyskland vandt holdturneringen hos herrerne og Rumænien vandt kvindernes holdturnering.

EM-noter:

– 44 nationer deltager ved hold-EM
– ældste spiller er 55-årige Traian Ciociu, Luxembourg
– yngst er 11-årige Anna Hursey, Wales, der nåede blandt de 32 sidste i Cadet Girls single ved ungdoms-EM i 2017
– den ældste kvindelige spiller ved hold-Em er 54-årige Ni Xialian, Luxembourg
– den yngste mandlige spiller er russiske Vladimir Sidorenko, der er regerende Europamester i Cadet Boys single
– for første gang side 1992 deltog Vladimir Samsonov, Hviderusland ikke ved hold-EM
– Vladimir Samsonov, Hviderusland og Paul Drinkhall, England er de eneste to spillere fra mændenes Top 20 i Europa, der ikke deltager ved hold-EM i Luxembourg
– hos kvinderne er det kun tyske Kristin Silbereisen fra Europas Top 25, der ikke deltager i Luxembourg
– Aserbajdjan har det yngste hold med en gennemsnitsalder på 16,3 år for både mænd og kvinder
– kvinderne fra Wales og Norge har en gennemsnitsalder på henholdsvis 18,3 år og 20,3 år
– hos mændenes er gennemsnitsalderen højest hos Grækenland 34,2 år, selv om holdet råder over Europamesteren i herrejunior single Ioannis Sgouropoulos
– som forventet er Luxembourgs hold ældst hos kvinderne med en gennemsnitsalder på 32,8 år fulgt af Tjekkiet med 32,5 år


Herrelandsholdet efter den 6. sejr på stribe. Foto: Fra facebook.

Lørdag den 16/9

Det danske kvindelandshold sluttede med en sejr ved hold-EM i Luxembourg.

Kvinder, om pladserne 31-32, lørdag den 16/9, kl. 16.00
Danmark – Finland….3-2
Sophie Walløe (nr. 264 i Europa) – Annika Lundström (nr. 255 i Europa), 1-3 (11-9, 8-11, 12-14, 8-11)
Stefanie H. Christensen (nr. 178 i Europa) – Anna Kirichenko (nr. 184 i Europa), 3-0 (11-8, 11-7, 11-6)
Nicoline Koefoed (nr. 311 i Europa pr. 1/8-2017) – Anna-Sofia Erkheikki (nr. 352 i Europa pr. 1/8-2017), 3-0 (11-3, 11-6, 15-13)
Stefanie H. Christensen – Annika Lundström, 1-3 (9-11, 7-11, 11-3, 8-11)
Sophie Walløe – Anna Kirichenko, 3-2 (9-11, 11-6, 11-6, 5-11, 11-6)
Danmark slutter dermed som nr. 31.


Stefanie H. Christensen ved hold-EM. Foto: Rémy Gros.

Fredag den 15/9

De danske herrer vandt fredag begge kampe mod henholdsvis Litauen og Belgien ved hold-EM i Luxembourg, hvilket betyder, at holdet nu skal spille Challenge Division-finale søndag kl. 10.00 mod Tyrkiet om pladserne 17-18.

“Det har været en god holdpræstation, hvor vi har bakket hinanden rigtig godt op”, sagde en glad Jonathan Groth efter sejren, og fortsatte: “Vi spiller nu om at vinde 2. kategori, og det er det bedste resultat i flere år og så med et meget ungt hold”.

“Turneringens hidtil bedste indsats af holdet. 3-1 mod de regerende mestre i Challenge Division er imponerende. Alle præsterer på topniveau. Groths to kampe er vældigt imponerende mod svære og dygtige modstandere. Tobias leverer en stabil og kvalitativ indsats mod førstemanden fra sin tyske klub Jülich”, sagde landstræner Linus Mernsten, der mener, at det var en af de absolut bedste indsatser af et dansk hold under hans tid som landstræner.

“Jeg synes, at vores hold fungerer godt og alle byder ind med forskellige kvaliteter både på og udenfor banen, som gør, at vi fungerer optimalt sammen som hold”, udtaler Mikkel Hindersson.

Mænd, om pladserne 17-20, fredag den 15/9, kl. 19.00
Danmark – Belgien….3-1
Anders Lind (nr. 156 i Europa) – Cedric Nuytinck (nr. 35 i Europa), 1-3 (6-11, 11-7, 3-11, 5-11)
Jonathan Groth (nr. 15 i Europa) – Florent Lambiet (nr. 98 i Europa), 3-0 (11-7, 11-5, 11-8)
Tobias Rasmussen (nr. 164 i Europa) – Martin Allegro (nr. 124 i Europa), 3-0 (11-9, 11-9, 11-7)
Jonathan Groth – Cedric Nuytinck, 3-0 (11-8, 11-5, 13-11)
Danmark spiller søndag kl. 10.00 finale i Challenge Division mod Tyrkiet – om pladserne 17-18.

Mænd, om pladserne 17-24, fredag den 15. september, kl. 10.00
Danmark – Litauen…..3-1
Anders Lind (nr. 156 i Europa) – Medardas Stankevicius (nr. 270 i Europa), 3-0 (11-7, 11-7, 11-5)
Jonathan Groth (nr. 15 i Europa) – Tomas Mikutis (nr. 135 i Europa pr. 1/8-2017), 3-0 (11-3, 11-3, 11-6)
Tobias Rasmussen (nr. 164 i Europa) – Alfredas Udra (nr. 206 i Europa), 0-3 (5-11, 10-12, 10-12)
Anders Lind – Tomas Mikutis, 3-2 (7-11, 11-9 efter 8-1, 11-6, 10-12, 12-10 efter 6-0)

“En kamp som var lidt op og ned spillemæssigt og mentalt. En stærk Groth viste, hvordan man spiller mod defensiv og en kæmpende Anders gjorde, at det blev Danmark som spiller semifinale i aften”, siger Linus Mernsten efter formiddagens sejr over Litauen.

Jonathan Groth efter sejren over Litauen: “Det var en fin præstation af holdet. Som hold præsterer vi godt og alle holdkampe bliver gennemført på en god måde. Vi har alle tre haft kampe, hvor vi ikke ramte niveau, men som hold har vi hele tiden levereret godt”.

Kvinder, om pladserne 29-32, fredag den 15/9, kl. 19.00
Bulgarien – Danmark….30
Maria Yovkova (nr. 168 i Europa) – Sophie Walløe (nr. 264 i Europa), 3-0 (11-7, 11-5, 11-4)
Elitsa Zamfirova (nr. 213 i Europa) – Stefanie H. Christensen (nr. 178 i Europa), 3-2 (12-10, 11-9, 6-11, 5-11, 11-8)
Kalina Hristova (nr. 295 i Europa) – Nicoline Koefoed (nr. 311 i Europa pr. 1/8-2017), 3-0 (12-10, 11-4, 11-8)
Danmark spiller lørdag kl. 16.00 mod Finland om pladserne 31-32.

Kvinder, om pladserne 25-32, fredag den 15/9, kl. 13.00
Grækenland – Danmark….3-0
Aikaterini Toliou (nr. 89 i Europa) – Sophie Walløe (nr. 264 i Europa), 3-1 (11-3, 10-12, 11-3, 11-7)
Georgia Zavitsanou (nr. 211 i Europa pr. 1/8-2017) – Stefanie H. Christensen (nr. 178 i Europa), 3-1 (12-10, 9-11, 11-6, 12-10)
Ioanna Gerasimatou (nr. 235 i Europa) – Nicoline Koefoed (nr. 311 i Europa pr. 1/8-2017), 3-1 (11-5, 11-7, 4-11, 11-1)
Danmark møder Bulgarien kl. 19.00 fredag i kamp om pladserne 29-32.

Torsdag den 14/9

De danske herrer vandt torsdag 3-1 over Holland og vinder dermed puljen foran Holland. Onsdag blev det til 3-0 over Irland og 3-1 over England (VM-bronzevindere) ved hold-EM i Luxembourg.

“3-1 mod stærke Holland efter kæmpe holdindsats. Det giver puljesejr og fin selvtillid for holdet. Stærkt af Anders at vinde mod deres bedste efter at Groth tabte den første kamp. Tobias følger op med en helt igennem stabil indsats mod Gommers. Derefter viser Jonathan storhed ved at gå til bordet som en ny spiller og vise at puljesejren skulle gå til Danmark og ingen anden”, siger Linus Mernsten.

Også Anders Lind var godt tilfreds efter kampen mod Holland: “Jeg er utroligt tilfreds med mit baghåndsspil. Serverne var også gode. Jeg havde fin spænding i kroppen i dag”.

Mænd, challenge division, pulje E, torsdag den 14/9, kl. 13.00
Danmark – Holland…..3-1
Jonathan Groth (nr. 15 i Europa) – Ewout Oostwouder (nr. 171 i Europa), 1-3 (9-11, 10-12, 11-7, 8-11)
Anders Lind (nr. 156 i Europa) – Laurens Tromer (nr. 116 i Europa), 3-1 (11-5, 8-11, 11-9, 11-7)
Tobias Rasmussen (nr. 164 i Europa) – Rajko Gommers (nr. 197 i Europa), 3-1 (11-2, 11-13, 11-8, 11-8)
Jonathan Groth – Laurens Tromer, 3-0 (11-7, 11-7, 11-7)
Danmark vinder dermed puljen foran Holland og skal nu spille om pladserne 17-24. 


Anders Lind fejrer puljesejren ved hold-EM med en salat.

Kvinder, challenge division, pulje F, torsdag den 14/9 kl. 19.00
Serbien – Danmark…..3-0
Andrea Todorovic (nr. 59 i Europa) – Stefanie H. Christensen (nr. 178 i Europa) , 3-0 (11-4, 11-5, 11-4)
Izabela Lupulesku (nr. 79 i Europa) – Nicoline Koefoed (nr. 311 i Europa pr. 1/8-2017), 3-0 (11-6, 11-5, 11-7)
Dragana Vignjevic  (nr. 132 i Europa) – Sofie Egeholt Bang (nr. 330 i Europa pr. 1/8-2017), 3-0 (11-1, 11-1, 11-3)
Danmark slutter som nr. 4 i puljen, og skal spille om pladserne 25-32.

Kvinder, challenge division, pulje F, torsdag den 14/9 kl. 10.00
Italien – Danmark…..3-0
Debora Vivarelli (nr. 208 i Europa) – Sophie Walløe (nr. 264 i Europa), 3-0 (11-4, 11-6, 11-9)
Chiara Colantoni (nr. 319 i Europa) – Stefanie H. Christensen (nr. 178 i Europa), 3-0 (11-8, 11-9, 11-9)
Giorgia Piccolin (nr. 228 i Europa) – Nicoline Koefoed (nr. 311 i Europa pr. 1/8-2017), 3-0 (11-7, 11-3, 11-7)

Onsdag den 13/9

“God sejr for holdet og en flot kampgejst fra hele holdet. Det var tæt, men vi tog den til sidst. Jeg er også meget tilfreds med min egen indsats mod den højere rangerede McBeath”, udtalte Tobias Rasmussen efter onsdagens sejr over England.

Mænd, challenge division, pulje E, onsdag den 13/9, kl. 19.00
Danmark – England….3-1
Anders Lind (nr. 156 i Europa) – Samuel Walker (nr. 70 i Europa), 1-3 (5-11, 8-11, 11-6, 7-11)
Jonathan Groth (nr. 15 i Europa) – Tom Jarvis (nr. 183 i Europa), 3-0 (11-3, 11-6, 11-7)
Tobias Rasmussen (nr. 164 i Europa) – David McBeath (nr. 144 i Europa), 3-0 (11-6, 14-12, 11-6)
Jonathan Groth – Samuel Walker, 3-2 (9-11, 11-7, 11-1, 5-11, 12-10 efter 0-4, 1-5 og 2-7). Groth fik kæmpet sig tilbage på 9-9, overlevede en matchbold ved 9-10 og vandt 12-10, da han for første gang servede en lang bold midt på bordet, som Walker returnerede i nettet.
Tom Jarvis spiller i denne sæson for oprykkerholdet Hillerød i den danske Stigadivision.

Mænd, challenge division, pulje E, onsdag den 13/9, kl. 10.00
Danmark – Irland….3-0
Jonathan Groth (nr. 15 i Europa) – Paul McCreery (nr. 260 i Europa), 3-0 (11-6, 11-9, 11-4)
Tobias Rasmussen (nr. 164 i Europa) – Gavin Maguire (nr. 278 i Europa), 3-2 (11-3, 6-11, 9-11, 11-5, 11-7 efter 9-1)
Anders Lind (nr. 156 i Europa) – Ashley Robinson, 3-1 (11-7, 12-10, 10-12, 11-8)
Ashley Robinson spiller i denne sæson for Næstved i Stigadivisionen.

Holland vandt 3-0 over både England og Irland. På det hollandske hold finder man Ewout Oostwouder, der tidligere i år vandt DM for hold med Roskilde. Han spiller i denne sæson for Næstved i Stigadivisionen. Laurens Tromer spiller også i Stigadivisionen i denne sæson, hvor han repræsenterer mestrene fra Roskilde.


Herrelandsholdet efter sejren over England.

Kvinder, challenge division, pulje F, onsdag den 13/9, kl. 13.00
Belgien – Danmark….3-1
Lisa Lung (nr. 78 i Europa) – Sophie Walløe (nr. 264 i Europa), 3-2 (4-11, 10-12, 11-9 efter 2-7, 11-5, 11-6)
Nathalie Marchetti (nr. 126 i Europa) – Stefanie H. Christensen (nr. 178 i Europa), 0-3 (7-11, 7-11, 4-11)
Margo Degraef (nr. 203 i Europa) – Nicoline Koefoed (nr. 311 i Europa pr. 1/8-2017), 3-2 (11-6, 10-12, 2-11, 11-8, 14-12 efter 10-7)
Lisa Lung – Stefanie H. Christensen, 3-1 (11-9, 6-11, 11-8, 11-3)


Kvindelandsholdet gør sig klar til kamp.

Eurosport sender fredag LIVE fra kl. 10.00-19.00. Først på Eurosport 1 fra kl. 10.00, og fra kl. 13.00 er det på Eurosport 2.
Lørdag vises en semifinale fra kl. 10.00-12.30 og søndag vises finalerne for både mænd og kvinder forskudt om aftenen. Begge dage på Eurosport 2.

Følg hold-EM her

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk