Herrerne vandt til sidst

De danske herrer kæmpede sig til en 3-2 sejr i sidste kamp ved VM mod Italien.

IDANMARK – ITALIEN: 3-2
Finn Tugwell – Marco Rech Daldosso: 3-2 (11-7, 10-12, 11-13, 11-3, 10-12)
Christian Kongsgaard – Stefano Tomassi: 3-2 (5-11, 11-9, 11-2, 6-11, 11-8)
Morten Hyrup Rasmussen – Mihai Bobicicia: 1-3 (11-8, 9-11, 4-11, 9-11)
Kongsgaard – Daldosso: 3-2 (5-11, 11-6, 11-8,10-12, 11-5)
Tugwell – Tomasi: 3-2 (8-11, 11-3, 11-5, 8-11, 11-7)

29/5 – 07:45 | Sjette herrenederlag i Moskva
De danske herrer møder Italien om plads 23 eller 24 ved VM 2010 i Moskva.

Det står klart efter et nyt nederlag – denne gang til Ukraine på 1-3. Allan Bentsen stod for den eneste danske sejr, da han kæmpede sig tilbage fra 2-7 i afgørende sæt til en sejr på 11-7.

Trods nederlag på nederlag, og en sidste- eller næstsidsteplads i A-gruppen, er der stadig mulighed for at Danmarks herrehold er at finde i det fine selskab med de 24 bedste hold ved VM 2012 – der uddeles nemlig wild cards til de fire bedst placerede hold på verdensranglisten, som ikke har kvalificeret sig.

DANMARK – UKRAINE: 1-3
Morten Hyrup – Kou Lei: 1-3 (4-11, 10-12, 13-11, 7-11)
Allan Bentsen – Yaroslav Zhmudenko: 3-2 (11-9, 13-11, 8-11, 7-11, 11-7)
Christian Kongsgaard – Oleksandr Didukh: 1-3 (5-11, 11-9, 5-11, 7-11)
Hyrup – Zhmudenko: 0-3 (2-11, 8-11, 9-11)

Danmark spiller deres sidste placeringskamp lørdag eftermiddag, hvor modstanderen som før nævnt er Italien – der er serve off kl. 14:30 i Moskva.

Se alle VM-nyheder fra dbtu.dk, presseklip, de danske resultater og ditto kampprogram, samt links til VM-deltagernes individuelle landsholdssider under VM 2010

27/5 – 16:45 | Herrenedturen fortsætter
Nedturen for de danske herrer ved VM i Moskva vil tilsyneladende ingen ende tage – torsdag blev det til det femte nederlag i den russiske hovedstad, og for femte gang var det med 0-3.

Allan Bentsen førte 2-0 i åbningskampen mod Anastasios Riniotis, men tabte 2-3, og derefter tabte Morten Hyrup og Finn Tugwell deres kampe, hvilket betød et nederlag på 0-3 mod Grækenland.

Grækerne er taget til VM uden deres højest rangerede spiller, Kalinikos Kreanga – og havde desuden givet holdets førstemand i Moskva, Panagiotis Gionis, fri mod Danmark.

DANMARK – GRÆKENLAND: 0-3
Allan Bentsen – Anastasios Riniotis: 2-3 (11-7, 11-9, 8-11, 9-11, 9-11)
Morten Hyrup – Konstantinos Papageorgiou: 0-3 (7-11, 12-14, 10-12)
Finn Tugwell – Dimitrios Papadimitriou: 1-3 (9-11, 11-3, 8-11, 2-11)

Danmarks herrehold spiller deres næste placeringskamp ved VM 2010 fredag eftermiddag, hvor modstanderen er Ukraine – der er serve off kl. 17:30 i Moskva.

26/5 – 16:45 | 0-3 for fjerde gang
Danmarks herrer tabte også den sidste kamp i puljespillet ved VM 2010 – for fjerde gang måtte herreholdet forlade bordet som taber, og for fjerde gang med cifrene 0-3.

Dermed slutter Danmark som nr. 6 og sidst i Pulje C – nu venter placeringskampene (13-24), som indledes torsdag eftermiddag forude.

KROATIEN – DANMARK: 3-0
Ivan Juzbasic – Finn Tugwell: 3-1 (11-6, 11-5, 10-12, 11-8)
Andrej Gacina – Morten Hyrup: 3-0 (12-10, 11-9, 14-12)
Tomislav Kolarek – Christian Kongsgaard: 3-0 (11-7, 12-10, 11-5)

Danmarks herrehold spiller deres første placeringskamp ved VM 2010 torsdag eftermiddag, hvor modstanderen er Grækenland – der er serve off kl. 14:30 i Moskva.

26/5 – 17:15 | Tre og ud for herrerne
Danmarks herrer tabte onsdag morgen med 0-3 til Spanien – og vandt to sæt undervejs.

Det danske hold bestod af Allan Bentsen, Finn Tugwell og Christian Kongsgaard, mens Michael Maze sad over for tredie kamp under VM – den skadede hofte driller stadig den normale førstemand.

Dermed er herrernes rolle i den indledende pulje udspillet – det bliver til enten femte- eller sjette- og sidstepladsen, afhængigt af resultatet i den sidste puljekamp mod Kroatien.

DANMARK – SPANIEN: 0-3
Allan Bentsen – Jesus Cantero: 1-3 (6-11, 7-11, 11-8, 8-11)
Finn Tugwell – Carlos Machado: 0-3 (6-11, 8-11, 7-11)
Christian Kongsgaard – Alfredo Carneros: 1-3 (6-11, 11-9, 6-11, 10-12)

Uden Maze har det været umuligt at nå målsætningen om en plads i slutspillet, endsige drømmen om en medaljekamp i en kvartfinale, hvilket havde krævet minimum en 3. plads i den indledende pulje – dette er altså ikke længere muligt, og Danmark spiller nu i stedet om placeringerne 13-24.

Det gode ved det, hvis man skal finde de ultrapositive briller frem, er at Christian Kongsgaard og Morten Hyrup nu formentlig kan ses frem til mere erfaringsgivende VM-kamptræning.

Dog er risikoen for nedrykning til B-gruppen tilstede, så der kan selvsagt ikke eksperimenteres 100% – formentlig, og ikke mindst forhåbentlig, klarer den danske kvintet skærerne.

Danmarks herrehold spiller deres sidste puljekamp ved VM 2010 i eftermiddag, hvor modstanderen, som før nævnt, er Kroatien – der er serve off kl. 14:30 i Moskva.

25/5 | “Pligtnederlag” uden Maze
De danske herrer tabte i eftermiddag 0-3 til Japan i tredje runde af puljespillet ved VM i Moskva.

Sportschef Peter Sartz og landstræner Hu Weixin havde, ligesom i åbningskampen mod Tyskland, valgt at se bort fra Michael Maze til dagens kamp, da han stadig har problemer med sin hofte.

Til gengæld håber de at han kan spille begge kampe i morgen mod Spanien og Kroatien – sejr i begge disse kampe betyder at Danmark vil kvalificere sig til slutspillet, hvor der deltager 12 hold.

“Michael har stadig lidt problemer med hoften, og vi syntes det var for risikabelt at lade ham spille i dag”, sagde sportschefen efter nederlaget – vi satser på, at han kan spille begge kampe i morgen, og det er vigtigere end kampen i dag imod Japan, så derfor turde vi ikke løbe nogen risiko”.

Christian “Bønne” Kongsgaard spillede en god kamp mod verdens nr. 11, Jun Mizutani – i første sæt vandt Bønne med 11-9, efter at det havde været lige hele kampen, inkl. 9-9.

I andet sæt rykkede Mizutani fra 6-6 til 11-6 og sætsejr, mens der i tredje sæt er dansk føring med 9-7, inden verdenselleveren med et par gode server gjorde det til 9-9, og hvor herefter Bønne slog to baghåndsåbninger ud til endnu et sætnederlag på 9-11.

JAPAN – DANMARK: 3-0
Jun Mizutani – Christian Kongsgaard: 3-1 (9-11, 11-6, 11-9, 11-8)
Kaji Yoshida – Morten Hyrup: 3-0 (11-9, 11-6, 11-7)
Seiya Kishikawa – Allan Bentsen: 3-1 (11-6, 8-11, 11-9, 11-4)

Danmarks herrehold spiller deres næste kamp ved VM 2010 i morgen tidlig, hvor modstanderen er Spanien – der er serve off kl. 8:00 i Moskva.

24/5 | Herrerne på tavlen
Danmark vandt – med en del besvær – deres første sejr i herreturneringen ved VM 2010, da de mandag eftermiddag besejrede Ungarn med 3-2 efter en holdkamp, der varede næsten 2½ time.

Ungarns stortalent, førsteårssenioren, Daniel Kosiba var et ubehageligt bekendtskab for danskerne – Kosiba vandt begge sine kampe, trods at have indkasseret et æg undervejs mod Allan Bentsen, hvilket dog ikke slog ham ud, da han i femte og afgørende sæt klart slog den danske veteran.

Forinden vandt Kosiba en “umulig sejr” over Finn Tugwell, der førte klart i første sæt, men måtte se 7-2 blive vendt til 8-11, og i tredie sæt brændte en hel håndfuld sætbolde, da 10-5 blev til 11-13.

Finn Tugwell blev senere matchvinder for Danmark, da han ved stillingen 2-2 vandt den afgørende kamp – Tugwell vandt enkelt over defensivspilleren Adam Pattantyus, der blev besejret 3-0.

Også de i Moskva debuterende Bentsen og Michael Maze kom på tavlen for Danmark i hvad der var en ægte holdsejr – Bentsen var, ligesom holdkammerat Tugwell, overlegen mod Pattantyus, mens Maze ved stillingen 1-1 slog Ferenc Pazsy, der ligeledes blev besejret uden sættab.

Allan Bentsen, der i Moskva har fået come back til landsholdet efter tre års fravær, havde følgende kommentarer til kampen mod Ungarn:

“Der er mange gode spillere i turneringen, og man kan sagtens tabe en match, selv om man vinder et sæt”, sagde en tilfreds Allan Bentsen efter kampen. “Det er dejligt at være med igen efter at have været borte nogle år – vi er nu på tavlen, og spillet ind i hallen”, slutter en tilfreds veteran.

Det danske hold havde valgt at stille op med Michael Maze som trediemand i dag for at skåne ham til de senere kampe, hvilket var en satsning, idet han dermed kun skulle spille en enkelt kamp.

Maze var dog optimistisk efter sin debut i den russiske hovedstad: “Det går bedre med hoften i dag – det er gået fremad de sidste to dage, og jeg håber, at jeg er helt klar til de kommende dage.

Det er rart at have spillet, og at vi vandt – det er vigtigt at komme i gang”, sagde Maze.

Danmark er dermed stadig med i kampen om slutspilspladserne inden tirsdagens svære kamp mod Japan, hvor favoritværdigheden klart ligger hos modstanderne.

UNGARN – DANMARK: 2-3
Daniel Kosiba – Finn Tugwell: 3-0 (11-8, 11-6, 13-11)
Adam Pattantyus – Allan Bentsen: 0-3 (4-11, 3-11, 9-11)
Ferenc Pazsy – Michael Maze: 0-3 (8-11, 5-11, 5-11)
Kosiba – Bentsen: 3-2 (11-9, 6-11, 12-10, 0-11, 11-5)
Pattantyus – Tugwell (6-11, 3-11, 7-11)

Danmarks herrehold spiller altså deres næste kamp ved VM 2010 i morgen eftermiddag, hvor modstanderen som nævnt er Japan – der er serve off kl. 14:30 i Moskva.

23/5 | DK tabte VM-åbningskampen
Danmarks ambuterede herrehold kunne som ventet ikke stille noget op mod Tysklands europamestre, der mødte frem til åbningskampen ved VM i Moskva i stærkeste opstilling.

DK stillede op uden Michael Maze og Allan Bentsen i nabostriden mod Tyskland – Maze har lidt problemer med hoften og Bentsen har en mindre forstrækning i benet, hvorfor de blev sparet.

Det blev 3-0 til tyskerne, men både Morten Hyrup og Christian Kongsgaard formåede at tage sæt fra deres modstandere – mesterskabsdebutanten Hyrup endda to af slagsen mod Christian Süss.

Kongsgaard førte 1-0 mod Dimitrij Ovtcharov, men tabte 1-3, mens Finn Tugwell spillede et godt sæt mod Timo Boll, der dog var for stor en mundfuld for Tugwell, der tabte 0-3.

TYSKLAND – DANMARK: 3-0
Timo Boll – Finn Tugwell: 3-0 (11-4, 12-10, 11-6)
Dimitrij Ovtcharov – Christian Kongsgaard: 3-1 (8-11, 11-7, 11-7, 11-4)
Christian Süss – Morten Hyrup: 3-2 (11-3, 9-11, 11-7, 10-12, 11-5)

Danmarks herrehold spiller deres næste kamp ved VM 2010 i morgen eftermiddag, hvor modstanderen er Ungarn – der er serve off kl. 14:30 i Moskva.

Forfatter: Madsen & Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk