Hillerød og Esbjerg åbnede sæsonen i Elitedivision for herrer, med en underholdende kamp og Esbjerg som fortjent vinder.
Esbjerg stillede op med Carsten Egeholt, Mads Peter Jannings, Søren Andersen og Rasmus Klein Døssing. Hillerød måtte undvære deres to kinesiske spillere da de så tidligt på sæsonen stadigvæk er på ”sommerferie” i deres hjemland. HGI´s hold bestod derfor af Martin Christensen, Kristian Henningsson, Henrik Laxby og Mathias Jensen.
Esbjerg kom hurtigst ud af starthullerne i de nye rammer i Hillerød.
Carsten E og Søren A vinder relativt hurtigt begge med 3-0 imod hhv. Kristian H og Henrik L og Hillerød var som ventet sat under pres fra starten.
Maskinmesteren Martin Christensen, ville det dog anderledes og sætter derfor damp under kedlerne og spiller en flot kamp imod Mads P. Jannings. Martin vinder 11-9 i 5 sæt og giver nyt håb til Hillerød.
På nabo bordet ser det ud til at Mathias J har godt fat i den unge spiller Rasmus K Døssing fra Esbjerg. Og dermed kunne bringe Hillerød tilbage i kampen og reducere til 2-2
Mathias fører 2-1 i sæt og 5-2 i 4 sæt, hvorefter Rasmus tager en timeout, som vender kampen. Rasmus vinder derefter både 4 sæt og 5 sæt.
Begge doubler gik til Esbjerg, hvor double opstillingerne med en hhv en venstre og en højre håndet spiller i begge doubler, viste sig som mest effektive. Sejrene lød på 3-2 og 3-0
I den sidste singlekamp fik Mads P Jannings så sin sejr med hjem, da han vandt 3-0 over Kristian Henningsson
Alt i alt en god sæson premiere, trods begge hold ikke havde nogle af deres kinesere med i denne omgang.