Kampreferat Hillerød G.I – Dragør
Søndag gæstede oprykkerne fra Dragør, Hillerød. Dragør har trods deres status som oprykkere, et yderst stærkt hold. Et hold som er anført af deres svenske, tidligere junior europamester og svenske elitedivisions spiller Cyprian Asamoah.
Så der var lagt op til en tæt og yderst seværdig kamp, og publikum glædede sig meget til at se hvordan Hillerød´s Wang og Huang ville klare sig imod Cyprian.
Det blev igen til en sikker 5-1 sejr til Hillerød. Hillerøds hold bestod af Huang, Wang, Peter Greczula og ny spiller var Henrik Laxby. Dragør stillede med Cyprian Asamoah, Carsten Egeholt, Sam Odsheden og Kasper schübler.
Især Huang imponerede tilskuerne, først med at slå Carsten Egeholt 3-0. Derefter slog han sikkert Cyprian i en meget underholdende og tilskuer venlig kamp, hvor loop til loop duellerne havde meget høj kvalitet.
Også Wang leverede en god fight og vandt 3-1 over Cyprian og 3-1 over Carsten.
Hillerøds rutinerede Peter Greczula stod for den 5 sejr, da han slog en ellers godt spillende Kasper Schübler 3-1.
Dragørs sejr gik til Sam, som vandt 3-1 over junior spilleren Henrik Laxby, som så småt er ved at komme sig over sin knæskade.
Efter kampen var der igen øl og sodanvand, fra kampsponsoren. Og 15 unge spillere stillede sig herefter i kø, da de fik lov til at spille nogle bolde imod stort smilende Huang og Wang.
Hermed fik Hillerød den bedst tænkelige start på sæsonen. Mon ikke lidt godt PR arbejde og et stort navn som Allan Bentsen til næste hjemmekamp i november vil kunne trække små 200 tilskuere.
—
Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…