Hillerød v Køge Bugt

Hillerød – Køge Bugt: 2-5
Foran 150 tilskuere i Hillerød, sikrede Køge sig den sidste finale plads, med en sejr på 2-5.

Men sikken en kamp!

Der blev leveret noget af det bedste bordtennis set i den danske elitedivision meget længe. Hillerød´s 2 kinesere Huang og Wang, var forrygende, underholdende og leverede super flot bordtennis.

Desværre for Hillerød, var der dog en der på dagen overskyggede dem alle. Nemlig Magnus Wahlgren fra Køge, som vandt begge sine kampe i første par kryds. Magnus, har måske skuffet nogle i løbet af sæsonen, og tabte også begge sine to kampe i den første semifinale. Men det er nok alt sammen glemt efter i aften. Og han kan ligne nøglen til sejr for Køge i finalerne imod Roskilde. Huang startede ellers hold kampen, med at få revance imod Frederik Nielsson, og vandt 3-1.

1-0

På bordet ved siden af, kom Frederik Lundkvist bedst ud af start hullerne imod Peter Greczula og bragte sig foran 0-2. Så fik Peter dog overtaget, ved god fight og flot opbakning fra publikum, fik han bragt sig på 2-2, og Hilerød spillerne øjnede en lille overraskelse. Men desværre for Peter, finder Frederik takterne fra de 2 første sæt og vinder 5 sæt

1-1

Så skulle wang spille imod Magnus Wahlgren. I den første semifinale kamp, var Wang helt fantastisk spillende og vandt 3-0, og Hillerød håbede på en gentagelse.

Men Wang kom hurtigt bagud i første sæt med 4-10, før det beyndte at fungere igen for Wang. Med en fantastisk fight for han kæmpet sig tilbage til 11-10, men Wahlgren er også en rutineret herre. Efter flotte loop til loop dueller, vinder Wahlgren sættet 15-17. Herefter var Wahlgren flyvende, og bevarer roen i de afgørende bolde i de efterfølgende 2 sæt. Og vinder 0-3

1-2

Så skulle Henrik Laxby møde Claus Rasmussen. Claus har været godt spillende den sidste måneds tid. Men Henrik kom bedst fra start og i starten af 1 sæt, leverede han noget af det bordtennis som i fremtiden kan bringe ham endnu længere frem.

Det bliver til et stor føring og flere sæt bolde, men Claus havde lige den mere rutine og vinder sættet 10-12. I de næste sæt, var claus mere toneangivende med godt udbytte på sine gode server. Og vinder 0-3

1-3, ved pausen og Hillerød spillerne hang lidt med næbbet, men vidste at hvis de “bare” kunne komme på 4-4,. ville de havde en lille fordel i den afgørende double.

Huang og Wahlgren, leverede en kamp som var en finale værdig. Fantastiske forhånds loop dueller hvor der næsten lugtede af brændt gummi i hele hallen.

Huang kommer foran 2-1, og 4 sæt ser længe ud til at gå til Huang også. Men Wahlgren, viste så hvorfor han blev hentet til køge i år. Han vinder 10-12 i 4 sæt og får i 5 sæt et afgørende hul, som Huang ikke formår at indhente.

Køge spillerne og Wahlgren, var helt vilde af glæde, da de med denne sejr nu havde hele 3 chancer for at vinde.

1-4

Wang og Fredrik Nielsson, leverede så en næsten lige så flot match. Adskellige dueller endte med at Frederik loopede sin forhånd så langt mod Wangs baghånd, at Wang måtte kaste sig ind i banderne, for så at hamre bolden på bordet med sin forhånd. Kampen svingede frem og tilbage, men i 5 sæt viste Wang vejen og vandt 11-5.

2-4

Peter Greczula skulle så revancere sit nederlag til Claus Rasmussen. Men Claus var stærkt spillende idag, og Peter var kun rigtig med i første sæt. 0-3

Hermed blev det til en sejr på 5-2 til Køge.

Selvom Hillerød spillerne selvfølgelig var meget skuffet, var det en samlet fortjent sejr til Køge. Køge havde i semifinalerne, 4 stærke spillere og i den sidste kamp lyste Magnus Wahlgren og slog 2 endda rigtig godt spillende kinesiske spillere fra Hillerød.

Nu skal Hillerød, så spille en afgørende kamp imod Odense om bronze medaljerne, og de er alle sultne på at afslutte sæsonen med en sejr

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…

Forfatter: Hillerød
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk