Tyrkiet der sluttede som nr. 2 i Challenge Division (tv.) og vinderne fra Danmark (th.) ved præmieoverrækkelsen.
Først og fremmest kan jeg igen konstatere, at niveauet for mad, transport, tidsplan osv. er under standard. ETTU/ITTF har en hel del ting som skal forbedres for, at det kan kaldes professionelt. Der ud over særbehandles ”store” nationer, hvilket ikke gør mig bedre til mode. Kort sagt: Der mangler respekt for spillerne. Her findes forbedringspotentiale.
Så til noget mere tilfredsstillende.
Vi startede forberedelserne med fire ugers træningslejr. En fysisk og tre ugers træning med forskellig sparring. Vi spillede endda Czech Open som en del af forberedelserne.
Da vi ikke havde spillet så mange turneringskampe, var det svært at vide, hvor vi stod inden EM. Det ved vi nu!
Holdet spillede seks kampe og gik sejrende ud af alle seks! De enkelte kampe og resultaterne skal jeg ikke komme nærmere ind på, da det kan læses andet steds.
Holdet, og det var virkelig et HOLD, var rigtigt gode til at bakke hinanden op og alle bidrog med det de havde. Ingen kæde er stærkere end det svageste led, og her er jeg helt overbevist om, at Mikkel og Kasper spillede en stor og vigtig rolle for holdet, selv om det denne gang var Jonathan, Tobias og Anders der var inde og spille ved bordet.
Gode forberedelser, massage, indspil, godt humør og en hel masse andre ting var det som Mikkel og Kasper gjorde for holdet. Desuden prøvede alle at holde en positiv tankegang turneringen igennem. Når et hold-EM er meget fysisk og mentalt krævende, så er det en af de vigtigste faktorer.
Jonathan viste en eksemplarisk indstilling som vores bedste spiller. For en spiller med Jonathans høje rangering, er det egentlig en stor individuel “rangeringsrisiko” at spille alt, da nederlag mod lavere rangerede spillere kan få store konsekvenser. I en så hård turnering er det næsten uundgåeligt at en del kampe bliver lidt “random” specielt, når der spilles bedst af fem sæt.
Det var aldrig på tale, at han ikke skulle spille alle kampe. Med indstillingen “all in” viste han, at han er en stor idrætsmand (det er ikke alle nationers spillere, der har den indstilling).
Groth har nu på de seneste tre hold-EM kun tabt to individuelle kampe. Respekt!
Tobias viste, at han er kommet et skridt videre i sin udvikling. Med et modent spil og større selvtillid viste han sig, at være svær at slå. Derfor føltes det som et logisk proces, at han sluttede af med at vinde over den indtil da ubesejrede Li Ahmet i finalen mod Tyrkiet.
Anders var med for første gang og lærte meget under rejsen. Udviste et bedre returspil og en vilje til at vinde som var godt at se.
Med den holdånd og vilje til at vinde er vi svære at slå. Præcis som vi vil have et dansk landshold skal være! Vi har store bordtennisnationer som Ungarn, Tjekkiet, England, Belgien og Italien efter os i resultatlisten. Det viser, at det er svært at vinde Challenge Division og at det også er et kvalitetsbevis. Jeg mener, at holdet i princippet fik maximalt udbytte i hver af de seks kampe, det er ingen tilfældighed men et resultat af vilje, stolthed, mod og professionalisme.
Hatten af for holdet og nu ser vi frem mod VM!