Anne Cathrine Bomann og SG Marßel Bremen spiller endnu en gang dobbeltrunde i denne weekend – efter tre points i de to første kampe, kan AC & Co. med endnu en god runde øge føringen i 2. Bundesliga, der dog endnu er i allerførste fase.
Trods de tre points i første runde blev det kun til en enkelt dansk doublesejr i de i alt seks kampe – forhåbentlig bliver udbyttet bedre i denne weekend.
De to kampe er ude mod Hannover 96 (lørdag) og hjemme mod TTK Anröchte (søndag) – begge modstandere får deres sæsondebut i denne runde.
Se resultater, stillinger m.v. under Links -> Resultater & Statistik, og besøg “udlandsdanskernes” klubhjemmesider under Klubber & Spillere…
Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 21 68 66 11
Kontaktperson e-mail: thorsten.haevdholm@dbtu.dk