Søndagen bød på nederlag til begge danskerklubber i de tyske bundesligaer – til gengæld var der personlig succes for Anne Cathrine Bomann, der vandt begge sine singlekampe.
AC slog i 1. parkryds både Jin-Sook Cords og Andrea Bargel med 3-1, og pyntede dermed yderligere på sin individuelle statistik for efterårssæsonen, der blev indledt sløjt, men som lyder på udmærkede 5-2 de fire seneste holdkampe (0-7 indtil da).
Udekampen mod Kaltenkirchener TS blev dog tabt (6-4), og SG Marßel Bremen har efter sæsonens ni første kampe samlet syv points sammen, hvilket p.t. er nok til en 5. plads i rækken – adskillige hold mangler dog stadig helt op til tre kampe inden de kan holde juleferie.
I 1. Bundesliga tabte Mie Skov og SV Böblingen på udebane til TV Busenbach, der vandt med 6-2 uden Mie Skov kom på tavlen – SVB ligger nu næstsidst i rækken…
—
Se resultater, stillinger m.v. under Links -> Resultater & Statistik, og besøg “udlandsdanskernes” klubhjemmesider under Klubber & Spillere…