Hurtigt dansk exit

Det var et hurtigt exit af German open i Bremen for de danske spillere.

Michael Maze tabte overraskende til Constantin Cioti, Rumænien.med 2-4 i første runde.

Rumæneren der var på hjemmebane i Bremen, da han spiller i Werder Bremen spillede sit livs kamp og for Michael Maze var det en typisk første runde match. Han virkede lidt tung i benene, medens Cioti havde kvalificeret sig gennem kvalifikationsrunden.

Maze havde meget svært ved rumæneren, der er nr 93 i verden. Rumæneren ramte alt og pressede det danske es med meget vinklede returneringer på alle Maze´s angrebsslag

Maze vandt første sæt 13-11 efter at have haft en sætbold imod sig ved 9-10. I andet sæt førte rumæneren hele vejen og vandt 11-6. I tredje sæt kom Maze godt fra start og førte hele sættet 5-1, 8-2 blev til 11-7

I fjerde sæt var Maze bagud 0-4 og 3-6 men fik udlignet til 7-7 og var endda foran 8-7, men tabte 9-11

Cioti vandt femte sæt 11-8 efter det havde stået 7-7. I sjette sæt lå Maze igen under hele vejen og tabte 5-11

Det var sidste store mesterskab inden VM i Yokohama fra den 28. april til 5.maj. For Maze må vi håbe på en dårlig generalprøve giver succes ved premieren.

Martin Monrad ydede en god indsat mod verdens nr. 40 Bastian Steger. I en meget seværdig kamp tabte Monrad med 8-11 6-11 11-7 7-11 12-10 ( efter 7-10) 7-11.

De øvrige danske spillere Kasper Sternberg, Jonathan Groth og Christian Larsen blev slået i kvalifikationen.

Yderlige information på ittf.com eller tischtennis.de

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk