Husk at få betalt B-licens

Sidste år blev det indført, at en B-licens skulle koste 100,- kr. Det har vist sig, at mange ikke får betalt B-licensen.

Klublederne glemmer B-licensen

DBTU har sendt en mail til flere klubledere med en opfordring til at få betalt såvel gamle som nye B-licenser, da DBTU’s TU har konstateret, at en del spillere/klubber mangler at betale for B-licenser. Der er ingen undskyldning for ikke også at betale udestående fra forrige sæson.
De ubetalte B-licenser skal betales snarest, så DBTU undgår at skulle udskrive bøder for manglende B-licens, når spilleren har deltaget i Danmarksturneringen uden B-licens.

Det er ikke klubbernes skyld, at bordtennisportalen ikke automatisk opkræver betaling for B-licens, når der søges om en B-licens. DBTU er ved at undersøge, hvor meget det koster at få ændret dette i portalen, så det undgås at nogle uforskyldt ikke får løst B-licens i tide.

I skrivende stund er der tegnet 92 B-licenser og betalt for 42 B-licenser i denne sæson, og 63 mangler stadig at betale B-licens for forrige sæson. Der tegnes flere B-licenser over en hel sæson, og her kan du se antallet de seneste tre sæsoner.

2015-2016: 164 stk.
2016-2017: 177 stk.
2017-2018: 176 stk.
2018-2019: foreløbig 92 stk.

Vejledning til hvordan man betaler for en B-licens. Klik her

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: peter.busck@dbtu.dk