Hvad gør ungdommen?

Den 11. marts 2020 står som datoen, hvor corona-pandemien for alvor gjorde sit indtog i Danmark. Siden har det været en anderledes hverdag for de fleste og vi blev tvunget til at tænke i nye baner – også i Bordtennis Danmark, hvor vi bl.a. allerede i marts og april lykkedes med, at få landsholdsspillere, landstrænere, klubledere, dommere og administrativt personale til i et aftalt tidsrum at chatte med interessere, der stillede spørgsmål på BTDK’s facebook-side.

Undertegnede fik i årets sidste måneder flere interviews fra Idrættens Hus i Brøndby med bl.a. Jonathan Groth, Mie Skov, Stefanie H. Christensen, Anders Lind, Tobias Rasmussen, Thor B. Christensen, Wang Yang, Molin Nathanel (coach fra Metz), der fortalte om, hvordan de trænede og så frem mod turneringer og klubkampe.
Nu er der som bekendt lukket endnu mere ned rundt omkring i klubberne, som har gjort det vanskeligere for de unge spillere at få lov til at udøve deres sport.

Hvordan klarer de sig igennem denne periode? Nogle kan træne i deres klub, da de spiller i bedste hjemlige række – andre har ikke denne mulighed og må finde andre løsninger. Følg med her på siden de kommende dage.

To unge friske damespillere

Tidligt i morges var undertegnede på besøg i Grøndal Multicenter for at interviewe 17-årige Ida Bønding Schøsler, Københavns BTK (B-licens i Silkeborg) og 16-årige Ann-Christine Rosager Christensen, BTK Viby for at høre mere om, hvordan de klarer udfordringerne med at holde fokus på både skole og bordtennis midt i en tid, hvor corona-pandemien fortsat hærger. Hør dem herunder med egne ord fortælle om, hvordan de tackler skole og træning:

Ida Bønding Schøsler går på Gefion Gymnasium, der samarbejder med Team Copenhagens Eliteidrætsakademi om et gymnasieforløb for eliteidrætsudøvere på normal tid og normale vilkår. Hverdagen tilrettelægges så den både giver tid til undervisning, bordtennistræning og lektier.

Ann-Christine Rosager Christensen går på Falkonergårdens Gymnasium, hvor hun er tilknyttet Team Danmark-ordningens 4-årige stx-forløb. Skolens overordnede målsætning for Team Danmark-ordningen, er at skabe de bedst mulige rammer for at kunne dyrke eliteidræt, samtidig med at der tages en ungdomsuddannelse.

Hvis du er ungdomsspiller og har en god idé til andre til, hvordan man kan træne/holde sig i form i denne tid, så deltag meget gerne i tråden på Bordtennis Danmarks facebook-side, hvor andre sikkert vil glæde sig til at høre dine tips og måske endda se dine videoklip. Hold dig ikke tilbage.

 

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@bordtennisdanmark.dk