Hvad har I gang i?

DBTUs udviklingskonsulenter byder interesserede klubber velkommen til en klubaften med overskriften: Hvad har I gang i? Fortællinger i klubben.

Formålet med klubaftenen er at gå på opdagelse i de meninger, holdninger, antagelser, drivkræfter og fortællinger, der ligger til grund for de enkelte ledere/bestyrelsesmedlemmers engagement i klubben, og i de enkelte deltageres oplevelser af udfordringer/problemer i klubben.

Deltagerne forventes gennem aftenens øvelser at fortælle historier, som normalt ikke bliver fortalt eller normalt ikke kan fortælles. Herigennem bevidstgøres deltagerne om hinandens drivkræfter i lederarbejdet og antagelser om klubben og miljøet omkring. Den bevægelse som skabes vil forløse energi og give anledning til ny handling og mening i fællesskabet.

Klubaftenen varer 3 timer – og tager et teoretisk udgangspunkt i den systemisk narrative metode.

Fortaelling_nøgle.jpg  

Program
– Præsentationsrunde
– ‘Det berigende øre’
– ‘Landskabsarkitekten’
– ‘Vidne’
– ‘Bevægelse’

De fire sidste ’pinde’ er navne på øvelser, som introduceres. Det er gruppeøvelser, hvor deltagerne skal arbejde sammen i 3- og 4-mandsgrupper. Der vil således være en veksling mellem plenumdrøftelser og gruppeøvelser.

Kontakt udviklingskonsulent Jakob Staun for yderligere informationer.

 

Forfatter: Jakob Staun
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 11
Kontaktperson e-mail: jakob.staun@dbtu.dk