Ja, hvad har hele det danske bordtennislandshold Jonathan Groth, Michael Maze, Tobias Rasmussen, Anders Lind og Mikkel Hindersson tilfælles med Marilyn Monroe? De er ikke blonde, fordi de har det også tilfælles med Albert Einstein, Ludwig van Beethoven, Leonardo da Vinci, Napoleon, Julius Cæsar, Charlie Chaplin, Pablo Picasso, Bill Clinton og Paul McCartney.
De er alle sammen venstrehåndede.
Det danske herrelandshold er det eneste af de 72 herre- og 72 damehold ved verdensmesterskaberne i bordtennis for hold, der starter på søndag i Halmstad i Sverige, som deltager med et hold kun med venstrehåndede spillere.
Kun 19 % af de 595 spillere, der dyster i Halmstad er venstrehåndede.
Venstrehåndede bliver ofte beskrevet som kreative og kunstneriske, og der er også mange myter i bordtennisverdenen om venstrehåndede ofte har en bedre forhånd en baghånd, at deres server er mere giftige, men er det bare myter? Nogen videnskabelig evidens er der næppe. Kun et er sikkert, at den venstrehåndede har en fordel i double, hvor der skal serves diagonalt fra højre side. Her kan den venstrehåndede servemodtager gå helt op på siden af bordet og returnere med forhånden. Og der er faktisk flere endnu i den danske bordtenniselite, der er venstrehåndede. De mest kendte er Allan Bentsen, Morten Hyrup Rasmussen, Andreas Dilling, Rasmus Klein-Døssing og Lars Hauth.
Der er kun tre venstrehåndede spillere, der er blevet verdensmestre i single. Det er Stellan Bengtsson, Sverige i 1971, Seiiji Ono, Japan i 1979 og Jean-Philippe Gatien, Frankrig i 1993.
De 54. verdensmesterskaber starter i Halmstad på søndag den 29. april. Danmarks indledende pulje ser således ud:
Mænd, 2. division, gruppe E
Søndag den 29. april, kl. 13.00
Chile-Thailand.
Danmark-Canada (bord 8).
Ukraine-Holland.
Mandag den 30. april, kl. 13.00
Chile-Holland.
Danmark-Ukraine (bord 14).
Thailand-Canada.
Tirsdag den 1. maj, kl. 13.00
Chile-Ukraine.
Danmark-Thailand (bord 11 – tv-bord).
Holland-Canada.
Onsdag den 2. maj, kl. 10.00
Chile-Danmark (bord 7).
Ukraine-Canada.
Thailand-Holland.
Onsdag den 2. maj, kl. 19.00
Chile-Canada.
Danmark-Holland (bord 23).
Ukraine-Thailand.
Mere følger de kommende dage.