Hvem fortjener hæder?

DBTU vil hermed opfordre klubber, lokalunioner og spillere til at indsende begrundede indstillinger til sølv- og guldnåle, samt begrundede indstillinger til Årets klub og Årets leder.

Indstillinger skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 29. maj 2015 og kan sendes til gitte.hvid@dbtu.dk

Retningslinier for indstillinger til DBTU’s hædersbevisninger:

Nåle
Sølvnål kan tildeles for lang og tro tjeneste i en klubs eller lokalunions bestyrelse. Det kan også tildeles for en kortere, men markant og bemærkelsesværdig indsats for en lokalunion eller i spidsen for en klub. Endelig kan sølvnål tildeles for en god indsats i DBTU’s bestyrelse eller udvalg.
Guldnål kan tildeles for lang og tro tjeneste i DBTU’s bestyrelse eller udvalg. Det kan også tildeles for en kortere, men markant og bemærkelsesværdig indsats i DBTU’s bestyrelse eller udvalg. Endelig kan guldnål tildeles for en helt ekstraordinær indsats i en klub, som har udviklet klubben på en måde, der kan være til inspiration for andre klubber.

Årets leder
Den du indstiller skal med succes have markeret sig igennem et længerevarende engagement i klub, i lokalunion, i DBTU-regi eller i en kombination heraf. Personen har med succes i den forgangne sæson gennemført særlige aktiviteter, som har skabt interesse udover et snævert område og er et godt eksempel for andre.

Årets klub
Den klub du indstiller skal med succes have gennemført en enkeltstående aktivitet af særlig karakter og med generel interesse for dansk klubbordtennis. Det kan også være en klub, der med succes har gennemført særlige aktiviteter for en eller flere medlemsgrupper. Eller det kan være en klub, der har et bredt sammensat tilbud af aktiviteter til sine medlemmer, og som herigennem har skabt en velfungerende klub.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk