Forfatter, psykolog og meget mere.
Anne Cathrine Bomann (billedet), der i en årrække var Danmarks næstbedste damespiller efter Mie Skov, er i dag 35 år og uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Hun er opvokset i Espergærde og Hillerød, hvor hun som 9-årig startede med at spille bordtennis i HGI.
Anne Cathrine stoppede karrieren midt i tyverne efter at hun både havde deltaget ved VM og EM med bedste placering som nr. 8 for hold i juniorårene.
Anne Cathrine har i alt vundet 12 DM-titler senest for hold i 2010, hvor hun tog en foreløbig sidste sæson i Københavns BTK. Den gang gik hun ubesejret gennem slutspillet og tabte kun tre kampe i grundspillet. Anne Cathrine har også spillet for udenlandske klubber i både Tyskland og Frankrig.
Anne Cathrine udgav sin første bog – en digtsamling – i 1999, og i 2017 udkom hendes debutroman ”Agathe”, der handler om en livstræt psykiater i 1940’ernes Frankrig samt om ensomheden, døden og manglen på meningen med livet. ”Agathe” er foruden Danmark på vej mod udgivelse i foreløbig 17 lande verden over, senest er den solgt til Korea.
Vind den nye bog
I maj 2017 kunne du her på hjemmesiden læse om Anne Cathrine, der var på vej med sin debutroman.
Nu kommer så hendes første ungdomsbog på Gyldendal. Den handler om de to brødre Imse på 13 og Jonas på 19. Imse går på Marie Mørks skole i Hillerød, hvor Anne Cathrine selv har gået, og her bliver han holdt uden for og går og føler sig usynlig, indtil hans lærer tvinger ham til at hjælpe sin klassekammerat Zahria med matematikken. Så begynder alting at ændre sig.
Imses storebror Jonas er bordtennistræner, og Anne Cathrine har skrevet bogen, som om den gamle grønne bordtennishal på Åtoften, som nogle måske kan huske, stadig fandtes. Det er altså her, Jonas træner sine spillere, og særligt er han optaget af det 11-årige stortalent Niklas, som han kører hårdt op mod det kommende DM. Men jo mere de to er sammen, jo mere forvirret bliver Jonas over sine følelser for Niklas, og efterhånden tvinges han til at se sig selv i et nyt, chokerende lys.
På fredag den 8. februar udkommer den nye bog “Hvad ingen ved”.
”Det er altså en lidt kontroversiel bog om at være anderledes, om venskab og svær seksualitet og om at måtte skjule, hvem man er”, forklarer Anne Cathrine Bomann.
Bogen, som bærer titlen: ”Hvad ingen ved”.
Anne Cathrine om bogens tilblivelse, om sig selv og om oplevelserne med bordtennis
– Da jeg begyndte at skrive bogen, vidste jeg kun, at den skulle handle om en ung, sympatisk fyr, som bliver kastet ud i den kæmpe moralske krise, at han føler sig tiltrukket af et barn. At historien endte med at udspille sig i det bordtennismiljø, som har fyldt så meget i mit eget liv, skete egentlig bare af sig selv. Det gav mig muligheden for at lade de to karakterer Jonas og Niklas være meget sammen, ligesom fysik og kropslighed jo helt naturligt fylder meget i sportens verden. Jeg kunne f.eks. lade Jonas massere Niklas og optage ham på video til stævner, og på den måde kunne jeg arbejde med grænsefladerne mellem, hvornår noget er helt normalt og i orden, og hvornår det nærmer sig et overgreb. For hvis Niklas aldrig opdager, hvad der foregår inde i hans træners hoved, er der så et problem? Det er der jo for Jonas, som får det dårligere og dårligere med sine egne tanker, og spørgsmålet bliver så, hvor langt han kan bevæge sig ud ad den vej, hvis han skal kunne leve med sig selv.
Det er nok vigtigt at sige, at selvom jeg har været inspireret af den jargon, de steder og de mennesker, jeg husker fra min egen tid i bordtennisverdenen, så er selve handlingen 100 % fiktion. Jeg har også taget mig nogle friheder undervejs; f.eks. det med at genoplive den gamle hal i Hillerød, selvom den for længst er revet ned, og at lade DM falde i maj måned, fordi det passede bedre med historien.
Med hensyn til mig og bordtennis, så har jeg ikke rigtigt spillet siden den sæson i København i 2009-2010. Men Izabell Nørlem hiver mig gerne op ad sofaen et par måneder før senior DM hvert år, så hun kan få lidt sparring, og i år har hun endda lokket mig til at melde mig ind i en klub på Amager, hvor vi kan træne lidt. Sidste år, hvor jeg var i Amsterdam på skriveorlov, blev jeg også medlem af den lokale klub der og trænede en gang om ugen, og det var faktisk dejligt at spille igen. Jeg følger også stadig med på DBTUs sider og sidder foran computeren og hepper på Groth og de andre til de store turneringer, så selvom jeg holder lav profil, banker bordtennishjertet nok for altid.
Hvad er du mest stolt af at have opnået i din bordtenniskarriere?
– Jeg er mest stolt over at vinde Senior Top 12 i 2004, hvor jeg vandt over Janne Jensen i semifinalen og Pia Finneman, som jeg aldrig havde slået før, i finalen.
De år, jeg husker som de absolut bedste, var mine 3-4 år som sidste års pige og junior, hvor jeg vandt DM guld i single (plus top 12).
Hvad var mest ”æv” i din bordtenniskarriere?
– Skiftet til at blive senior var ikke særlig nemt for mig. I mit år i Frankrig omkring 2003 blev jeg ramt af en skulderskade, som kom til at plage mig resten af den tid, jeg spillede – og så kom der selvfølgelig også en Mie Skov i vejen, så guldet blev skiftet ud med sølv. Der var også et vigtigt socialt aspekt; som ungdomsspiller var der større fokus på bredden og på det sociale på lejre m.m., mens det meste foregik i en meget mindre gruppe i Idrættens Hus i seniorårene, og her kom jeg aldrig rigtigt til at trives. Så alt i alt synes jeg, det var hårdt at blive seniorspiller, selvom der også har været fantastiske oplever med lejre i Kina, store mesterskaber og nogle rigtigt gode år i Marssel Bremen i Tyskland, frem til jeg stoppede for omkring 10 år siden.
Hvorfor stoppede du?
– Der var flere grunde til, at jeg stoppede dengang, men den største var nok, at jeg var i gang med psykologiuddannelsen på KU og syntes, det blev sværere og sværere at få tid til både fuldtidsstudier og elitesport. Desuden trivedes jeg som nævnt ikke særligt godt i miljøet i Idrættens Hus, og derfor var det beslutningen om at stoppe med at spille i Tyskland og sige farvel til min barndomsklub i Hillerød, som var den rigtigt hårde, ikke landsholdsstoppet. Endelig har jeg nok været lidt atypisk på den måde, at jeg egentlig bedre kan lide at træne end at spille kampe, bl.a. på grund af en præstationsangst, som i perioder har fyldt meget og gjort det svært at spille frit og nyde spillet. Og kombinationen mellem på den ene side helst at ville være den bedste og på den anden side at være alt for bange for at tabe er altså ikke særlig befordrende for spillet. Så jeg elsker sporten og savner mange af de søde mennesker, der findes i bordtennisdanmark, men jeg savner absolut ikke at stå på det røde gulv til de store turneringer.
Hvad laver du i dag?
– I dag arbejder jeg deltid som psykolog i København, hvor jeg også bor, og deltid som forfatter.
Anne Cathrine Bomann i dag.
Anne Cathrine Bomann – bordtennis
Senior (3 DM-titler)
Dansk mester for senior kvindehold med Københavns BTK i 2010 (med Izabell Nørlem, Simone Dueholm, og Pernille Michael)
Dansk mester i dame senior double i 2003 (med Rikke Jensen, Nørreå) og i 2008 (med Janne Jensen, Roskilde)
I 2006, 2007 og 2008 tabte Anne Cathrine Bomann DM-finalen i dame single til Mie Skov.
Ungdom (9 DM-titler)
Dansk mester i U21 single i 2004.
Dansk mester i U21 mixed double i 2004 (med Christoffer Petersen, Køge Bugt)
Dansk mester i U21 dame double i 2004 (med Rikke Jensen, Nørreå)
Dansk mester i dame junior single i 1999, 2000 og 2001.
Dansk mester i junior mixed double i 2000 (med Jesper Hougaard, BTK 61)
Dansk mester i pige single i 1998.
Dansk mester for juniorhold i 1998 med Hillerød (med Signe Andersen, Therese Willandsen, og Cecilie Langhans)
Vandt Danmark Top 12 for senior i 2004 (seneste år det blev afviklet)
Vandt Danmark Top 12 for damejunior i 1998 og 1999.
Anne Cathrine Bomann var i 2005 en del af det danske landshold.
Tidligere artikler i ”Hvor blev de af-serien”:
Bo Holmsgaard (januar 2015). Læs artiklen her
Dorte Hauth (januar 2015). Læs artiklen her
Niels Bjørkbom (februar 2015). Læs artiklen her
Karin B. Nielsen (februar 2015). Læs artiklen her
Kim Kartholm (marts 2015). Læs artiklen her
Peter Smidt (april 2015). Læs artiklen her
Morten Dolleris (april 2015). Læs artiklen her
Birger Vest (maj 2015). Læs artiklen her
Uffe Pedersen (juli 2015). Læs artiklen her
Christel Frederiksen (august 2015). Læs artiklen her
Ole Rasmussen (november 2015). Læs artiklen her
Jeff Nygren (januar 2016). Læs artiklen her
Freddy Hansen (april 2016). Læs artiklen her
Lisbeth Poulsen (juni 2016). Læs artiklen her
Jan Børjesson (juni 2016). Læs artiklen her
Niels Poulsen (oktober 2016). Læs artiklen her
Søren Langhorn (juli 2017). Læs artiklen her
Trine Schou (september 2017). Læs artiklen her
Carl-Erik Rasmussen (november 2017). Læs artiklen her
Lars Bo Kaspersen (juni 2018). Læs artiklen her
Lars Hougaard (januar 2019). Læs artiklen her