I AFTEN GÅR DET LØS

Fire af verdens bedste bordtennisspillere mødes i en forolympisk turnering, Korral Super Cup, i K.B. Hallen, i dag torsdag 17. april kl. 19.00.

       KORRAL           KORRAL
 
Den for-olympiske bordtennisturnering, Korral Super Cup, har vakt stor international opmærksomhed. Således vises den i TV i Kina, Hong Kong og flere andre asiatiske lande på den førende sportskanal ESPN, ligesom TV2 Sport transmitterer live fra giganternes møde.

Den store asiatiske interesse skyldes ikke mindst den forsvarende olympiske guldvinder, sydkoreaneren Ryu Seung Min, og et af Europas største medaljehåb i Beijing til august, Michael Maze. De to spillere bliver alvorlige trusler mod de kinesiske OL-favoritter.

       KORRAL           KORRAL
 
DELTAGERE
Ryu Seung Min, Sydkorea, olympisk guldvinder i single i Athen 2004 og nr. 8 på verdensranglisten. Den lynhurtige, aggressive penholder har verdens hårdeste forhånd og bedste benarbejde.

Kalinikos Kreanga, Grækenland, nr. 16 på verdensranglisten. En farverig fighter, som sælger varen og sender sin baghånd af sted med 165 kilometer i timen, et af de hårdeste slag, der nogensinde er registreret.

Jörgen Persson, Sverige, Ex-verdensmester, der ugen efter Korrall super cup fylder 42 år, men still going strong . Han spiller i den tyske Bundesliga og deltager til sommer i sit 6. OL . Han har vundet alt bortset fra en OL medalje. Det håber han sker i Beijing.

Michael Maze, Danmark, Fem medaljer i OL, VM og EM. Er på vej mod OL formen, men er kommet i skrapt selskab . I vedhæftede head to head statistik fra internationale turneringer fremgår, at Maze har mødt Kreanga 6 gange, men kun vundet en. Maze har kun mødt OL guldvinderen Ryu to gange og vundet begge gange (ved VM i 2001 og Championsleague 2005) . Maze har alene mødt Jørgen Persson en gang i en international turnering i 2002 i hollandske åbne, hvor det blev til en sejr. .

       KORRAL           KORRAL
 
Præmiesummen er 185.000 kr. med 75.000 kr. til vinderen. Runner-up får 50.000 kr., og der er henholdsvis 35.000 kr. og 25.000 kr. til nr. 3 og 4.

Alle fire verdensnavne i Korral Super Cup, der arrangeres af Virum-Sorgenfri Bordtennisklub og f.reklame, deltager i OL i august i Beijing.

Det danske OL-håb Michael Maze, der er en af de få bordtennisspillere, som har vundet medalje i både OL, VM og EM, repræsenterer for tredje gang Danmark i OL.

”Det er så sjældent, jeg spiller på dansk grund, så jeg glæder mig utroligt til Korral Super Cup og til at møde nogle af de topspillere, jeg også kan komme til at møde i Beijing,” siger Michael Maze.

”Turneringen i K.B. Hallen ligger relativt tæt på OL. Den vil give et vigtigt fingerpeg om, hvor jeg står før sæsonens største mål.” 

       KORRAL           KORRAL

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk