IHI Europe Top 12

Herrer:
I de første kvartfinaler mødtes turneringens to forhåndsfavoritter; Vladimir Samsonov, Hviderusland og Timo Boll, Tyskland med sidstenævnte som en overbevisende vinder.

Boll vandt med 4-1 uden rigtig at være presset på noget tidspunkt – og møder i morgen overraskelsen Zoran Primorac, Kroatien. I sin semifinale vandt han over defensive Chen Weixing, Østrig – her blev sætcifrene 4-2.

Dernæst kvalificerede hjemmebanehåbet Michael Maze sig til semifinalerne efter sejr på 4-2 over Peter Karlsson, Sverige – Maze ser umiddelbart ikke ud til at have men af sin hold i ryggen, der ramte ham ved sidste weekends Croatian Open. 3_round_schlager

Maze møder i morgen den tidligere verdensmester Werner Schlager, Østrig – han slog i sin kvartfinale overbevisende Peter Korbel, Tjekkiet med 4-1…

Damer:
Den forsvarende mester; Liu Jia, Østrig trådte i karakter i aftenens kvartfinaler, da hun satte en ellers stærkt spillende Victoria Pavlovich, Hviderusland med 4-0! Liu er dermed klar til søndagens semifinaler, hvor modstanderen er Li Jiao, Holland – hun slog i sin kvartfinale Nicole Struse, Tyskland med 4-1…

I den anden semifinale mødes Tamara Boros, Kroatien og Mihaela Steff, Rumænien – begge vandt overbevisende sejre i kvartfinalerne over Yanfei Shen, Spanien (4-0) og Nicoletta Stefanova, Italien (4-1).
 
Læs mere om IHI Europe Top 12 og alle resultater på: www.europeantop12.dk

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk