International arbejdsgruppe

DBTU har indgået en aftale med Danmarks Idrætsforbund om det internationale arbejde. DIFs pejlemærker for dansk deltagelse i internationale organisationer er at styrke dansk repræsentation og danske værdier samt tiltrække større idrætsbegivenheder.  DBTU får i perioden 2015-2017 60.000 kr om året til dette arbejde, ligesom DBTU kan opnå 20.000 kr. årligt til deltagelse i kongresser i ITTF og ETTU. Tilskuddet er betinget af, at Dorte Darfelt er medlem af bestyrelsen i ETTU.

Udvalget består af Peter Sundbæk (formand), Lars Eckeroth, Mads Mikkelsen, Allan Bentsen, Dorte Darfeldt og Arne Madsen. Herudover deltager Lasse Lyck fra DIF i møderne.

DBTU har i øjeblikket en forholdsvis unik repræsentation i internationale fora. DBTU har som eneste forbund af de 220 medlemmer i ITTF to komiteformænd, idet Dorte Darfeldt er formand for Para-table tennis committee og Arne Madsen er formand for mediekomiteen. Dette giver begge medlemskab af ITTFs Board of Directors, som er beslutningstager om alle spørgsmål bortset fra lovene om spillet, altså pointsberegning, boldens størrelse og serven o.s.v. I Europa er Dorte Darfelt vicepresident i ETTU med ansvar for økonomien og Arne Madsen er club competition official med ansvar for de europæiske klubturneringer. Deres rejse- og opholdsudgifter til internationale møder dækkes af ITTF og ETTU.

Peter Sundbæk er pt.bestyrelsens international ansvarlig, bestyrelsen udpeger den/de delegerede til kongresser i ITTF, ETTU og NETU.

Samarbejdsaftalen med DIF betyder at DBTU har mulighed for at deltage i DIFs uddannelse for kandidater til internationale poster, der består af fem moduler. Et nyt forløb starter næste forår, og interesserede i DBTU, der kunne tænke sig at arbejde internationalt kan henvende sig til arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen vil ligeledes indkalde til et møde om det internationale arbejde i efteråret for alle interesserede.

Flere klubber, byer og landsdele har ønsker om at arrangere internationale turneringer. Arbejdsgruppen sparrer, rådgiver og hjælper gerne alle, der har ønsker om at være arrangør af internationale begivenheder. På nuværende tidspunkt har arbejdsgruppen hørt om interesse for at være arrangør af OL kvalifikation i 2020, World Cup, Europa top 16 og internationale ungdomsturneringer. Nogle af disse forudsætter deltagelse i udbud, og nogle giver mulighed for støtte fra Sport Event Danmark  og for nogle skal ansøgningen indgives af DBTU. Der kan også være danske interesser i udvikling af stærkere internationale samarbejder om træneruddannelse og talent- og eliteudvikling. Det kræver internationalt udsyn og gode relationer til beslutningstagere i ikke mindst de nordeuropæiske lande (NETU).

Klubber har også mulighed for at deltage i de europæiske klubturneringer. De bedste i Champions League og de øvrige i ETTU cup. Begge spilles for både herrer og damer.

Internationale aktiviteter kan give inspiration, øget motivation og være en indtægtskilde, men der kan også være faldgruber. Arbejdsgruppen anser det som en væsentlig opgave at rådgive, sparrer og hjælpe alle der er interesserede i at arrangere eller deltage i internationale aktiviteter. Adresser og telefonnumre på arbejdsgruppens medlemmer findes nu på DBTUs hjemmeside. Se dem her

Kontaktperson tlf.: 61 27 60 17
Kontaktperson e-mail: sundbaek61@gmail.com