Zhang Jike og Ma Long, begge Kina. Foto: ITTF.
ITTF har besluttet af aflyse ungdoms-VM i Portugal 29/11 til 6/12. Det foreslås at Portugal i stedet arrangerer mesterskaberne i 2021, medens Tunesien så bliver vært i 2022.
ITTF forsøger at genstarte internationalt med tre turneringer i Kina i november måned. Såvel kvindernes som mændenes World Cup spilles i Weihan i Kina henholdsvis 8.- 10. november og 13.- 15. november. ITTF-finals spilles i Shenzhou fra den 19.- 22. november.
I havnebyen Weihan er der også blevet spillet kinesiske mesterskaber. I herre single vandt Fang Zhendong med 4-3 over den regerende verdensmester Ma Long. I dame single vandt Chen Ming uden at tabe sæt i slutspillet. I herrernes holdturnering vandt Guangdong 3-2 over Beijing efter at have været bagud 0-2.
I Berlin er der spillet top 10 for de europæiske ungdomsspillere. Vinderne blev:
Herre junior: Kay Stumper, Tyskland
Dame junior: Prithika Pavade, Frankrig
Drenge single: Felix Lebrun, Frankrig
Pige single: Anette Kaufmann, Tyskland
ETTU har udsat de to første runder af kvalifikationsturneringen til EM i Rumænien i 2021. Dermed er hjemmekampen i Roskilde den 17/11 mod Østrig udsat indtil videre.
ETTU forsøger at ændre Champions League turneringen i år på grund af Covid 19, således at herrernes turnering spilles i løbet af en uge i Düsseldorf og kvindernes finder sted i Linz. Begge bliver spillet efter planerne i december.