“Jeg er i topform”

De 66. danske mesterskaber i bordtennis spilles i den kommende weekend fra fredag den 28. marts til søndag den 30. marts.

– Michael Maze er favorit, men Finn Tugwell er i topform før næste uges europæiske OL kvalifikationsturnering, siger sportschefen i Dansk Bord Tennis Union Peter Sartz før weekendens danske mesterskaber i Herning.

Michael Maze, Kvik Næstved har været europamester vundet OL og VM medaljer, men han har endnu ikke vundet et dansk seniormesterskab. Han vandt Europa top 12 i 2004, vandt bronze i OL i herre double med Finn Tugwell, blev europamester for hold i 2005 og vandt bronze i herre single ved VM i 2005. Han var i finalen ved DM i 2001, hvor han tabte til Finn Tugwell. Finn Tugwell, BTK 61 Roskilde har vundet det danske mesterskab tre gange (2001, 2004 og 2005)

– Jeg føler jeg er i topform før næste uges OL kvalifikation. Jeg har spillet godt, og jeg tror det var en rigtig beslutning at tage det roligt efter VM i Kina, der sluttede for tre uger siden. Jeg har spillet godt i den franske liga, hvor jeg vandt mine kampe i tirsdags. – Jeg møder op i god form til DM, så må vi se hvor langt det rækker, siger Finn Tugwell før weekendens DM, der spilles i Snejbjerghallen i Herning.

Hele den danske elite deltager i de danske mesterskaber bortset fra den skadede Martin Monrad. DM har en stor attraktion for danske bordtennisspillere.

Der er således spillere som har deltaget i mere end 20 år i træk. Susanne Pedersen, Ballerup der er den mest vindende spiller med 41 mesterskaber har deltaget de seneste 30 år. Carsten Egeholt deltager for 29 år i træk og spillere som Kim Høgsberg, Team Vendia, Mogens Sonnichsen, Fjordager og Allan Bentsen, Roskilde har deltaget i mere end 20 år i træk.

Outsidere er den danske veteran Allan Bentsen, Roskilde der har gjort det godt i Roskilde i år samt årets talent Kasper Sternberg, Albertslund, der har spillet stærkt ved VM og for sin svenske klub Eslöv, som er i finalen om det svenske mesterskab.

I dame single er det Mie Skov Roskilde vinder de sidste to år, der er storfavorit til den danske titel. I herredouble er Allan Bentsen, Roskilde og Kasper Sternberg, Albertslund topseedede. I damedouble er det 2 gange Pernille Agerholm, Rønde og Søndergaard, Sisu/MBK, der er favorit til at forsvare sidste års mesterskab, medens sidste års mestre i mixeddouble Mie Skov og Allan Bentsen, Roskilde er storfavoritter i mixeddouble.

Der er 74 spillere tilmeldt i DM der spilles i Snejbjerghallen, Nørretanderupvej 28 i Herning med Snejbjerg KFUM som arrangør.

Mesterskaberne begynder fredag med kvalifikationskampe. Lørdag spilles der frem til finalen i mixeddouble samt til semifinaler i de øvrige fire rækker. Der er semifinaler søndag formiddag og finalestævnet starter søndag kl 13.00.

DM kan følges på www.dbtu.dk og www.snejbjergbordtennis.dk

DM FOR SENIOR 2008

DM FOR SENIOR 2008

Der er oprettet et “sæsonpræget” menupunkt på dbtu.dk – Danske Mesterskaber vil være på menuen et godt stykke hen i foråret, så man kan se indbydelser, nyheder og senere resultater, når først de mange danske mestre og medaljetagere er fundet…

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk