Jonathan Groth/Tobias Lau er efter en klar sejr på 3-0 over det polske par, Dabrowski/Puchalski, klar til 1/8-finalerne i HJ Double – det er lørdag kl. 15:10.
– se videoklip med Groth/Lau v Dabrowski/Puchalski fra YouTube…
Ruben Jensen er sammen med sin græske makker Konstantinos Konstantinopoulos videre til morgendagens 1/8-finaler i Drenge Double, hvor modstanderen bliver det seedede tjekkiske par, Bajger/Benes – 1/8-finalen spilles lørdag kl. 14:40.
– se videoklip med Jensen/Konstantinopoulos v Bashan/Kuperberg fra YouTube…
Til gengæld er Haack/Marx ude efter 0-3 mod finaleseedede, Söderlund/Wemmert – i 1. sæt førte danskerne med 8-2, men tabte 9-11, inden de nærmest kollapsede i de to sidste sæt, hvor svenskerne kørte henover det danske medaljehåb, der kun fik en god håndfuld points i alt.
I trænerstaben var stemningen steget adskillige grader efter gårsdagens “granatchok”, hvor mange danskere måtte forlade den individuelle turnering på førstedagen:
“Det er godt, at have to par i 1/8-finalerne – flot af Ruben, at han har taget chancen i doublerækken”, udtalte Mads Flod-Sørensen.
“Juniordoublen (Groth/Lau) spiller godt, og vinder 3-0 i begge kampe – især i den sidste mod polakkerne gør de det godt”, udtalte Peter Sartz.
15:45 | 2½ doublepar videre i Prag
Danmarks 1½ drengedoublepar er begge videre til 2. runde – Haack/Marx vandt uden kamp, mens Jensen/Konstantinopoulos, Grækenland vandt med 3-0 i deres førsterundeopgør.
Begge par spiller næste kamp senere i eftermiddag – det største tilbageværende danske medaljehåb, Haack/Marx møder i næste runde det finaleseedede svenske par, Söderlund/Wemmert.
Hos herrejuniorerne vat Groth/Lau let med 3-0 i deres første kamp – til gengæld tabte Reenberg/Stonor med 1-3 i deres andenrundekamp, og er dermed kun med i HJ-consolationenturneringen.
Den halve danske pigedouble, Dueholm/Berns, Luxembourg tabte i første runde med 0-3, og dermed kan UEM-debutanten, Simone Dueholm ligeledes koncentrere sig om Consolation, der indledes fredag.
Endelig spillede den danske DJ-double deres første kamp i O2 Arena, hvor de tabte 1-3 – også de har nu kun consolationrækken tilbage ved UEM 2009.
12:00 | Tobias Lau færdig i Prag
Tobias Lau tabte fredag formiddag i 1/16-finalen ved UEM 2009, og dermed har Danmark ikke flere deltagere tilbage i singlehovedturneringen.
Senere fredag indledes doublerækkerne, hvor der deltager fire rent danske par og to halve par i de fire doublerækker – Consolation spilles fra lørdag formiddag…
EM for Ungdom 2009 kan følges på dbtu.dk via linket – og hos ETTU & ČAST ved at klikke på de respektive logoer øverst på siden…