Jonathan Groth skifter klub

Den firedobbelte danske mester i bordtennis Jonathan Groth har i kølvandet på sit flotte verdensmesterskab i Suzhou i Kina skiftet klub i Tyskland.

22-årige Jonathan Groth, der på den nyeste verdensrangliste er 23 pladser frem til en placering som nr. 111, har i det seneste år spillet i Grenzau, men skifter nu til en anden Bundesligaklub Fulda-Maberzell, hvor han også spillede i 2012-2013. Klubben har i år kvalificeret sig til finalen om det tyske mesterskab mod Borussia Düsseldorf.
I Fulda-Maberzell bliver Groth klubkammerat med Filus Ruwen, Wang Xi og Thomas Keinath.

Jonathan Groth har spillet forrygende de sidste måneder med meriterende sejre i Bundesligaen, hvor hans nuværende klub nåede semifinalen i slutspillet. Ved VM skabte han en af de største sensationer, da han i første runde slog verdens nr. 25 Kenta Matsudeira, Japan, som ved VM i 2013 nåede kvartfinalen efter sejre over Ma Lin, Kina og Vladimir Samsonov, Hviderusland.

Jonathan Groth nåede ved VM i Suzhou mellem de 32 bedste i verden. Det er tidligere kun lykkedes for 9 danske spillere i VM historien, der går fra 1926 til 2015.

August Jørgensen i 1926 i London og i 1928 i Stockholm.
Ole Breum i 1928 i Stockholm.
Vibeke Madsen i 1949 i Stockholm.
Oda Mygind Hansen i 1949 i Stockholm.
Gudrun Kahns i 1955 i Utrecht.
Einar Lyttik i 1957 i Stockholm.
Claus Pedersen 1975 Calcutta og 1979 i Pyonggyang.
Michael Maze i 2001 i Osaka, 2005 i Shanghai (bronze) og 2009 i Yokohama (kvartfinale).
Allan Bentsen i 2005 i Shanghai.

Jonathan Groth er her i kamp ved VM i forrige uge. Næste store opgave bliver European Games i Baku i juni, hvor han er med i herre single. Foto: Rémy Gros.

 

Jonathan Groth, Roskilde Bordtennis, BTK 61
Født 09-11-1992
DM senior: 4
DM ungdom: 7
EM senior: 2010 sølv i herredouble med Kasper Sternberg, København.
EM ungdom: 2010 guld i juniordouble med Honor Szochs, Rumænien og bronze i 2009 i juniordouble med Tobias Stemann Lau, Århus.

Dansk mester i herre single 2012, 2013, 2014 og 2015.

Forfatter: Carsten Egeholt/Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk