Det er ved at være tid til at lave sæsonplanen for Danmarksturneringen (DT) i 2016/2017.
I den forbindelse har DBTU den 21. maj udsendt generelle informationsskemaer til samtlige involverede klubber. Vi mangler dog stadig en del tilbagemedlinger – derfor denne reminder på hjemmesiden.
Danmarksturneringen spilles i kommende sæson i samlinger i alle andre rækker end Stigadivisionen. Det er derfor meget vigtigt, at I (klubberne) melder tilbage, hvornår I eventuelt ønsker at afholde en eller flere samlinger samt hvor mange borde der kan spilles på i hallen efter godkendte mål.
Jo flere oplysninger vi får, jo større chance er der for at få lagt en god turneringsplan.
I bedes udfylde skemaet og returnere det til undertegnede senest onsdag den 8. juni kl. 16.00.
Hvis vi ikke modtager skemaet, vil der ikke blive taget specielle hensyn, når turneringen fastlægges. Vi vil gøre vores bedste for at tage hensyn til klubbernes ønsker, men der kan blive lagt enkeltkampe på hverdage for at få kabalen til at gå op. Meld derfor tilbage, hvornår det eventuelt ville passe bedst at spille hverdagskampe hos jer.
Husk også at sende oplysninger på DT-kontaktperson for hver enkelt hold.
Som udgangspunkt vil kampene i herrernes 1. division, 2. division og 3. division blive forsøgt lagt på lørdage med to kampe for hvert hold (se datoer i vedhæftede terminsplan).
Turneringsreglement, generelt skema og oversigt over DT-runder vedhæftet nederst.
Med håbet om en forrygende sæson 2016-2017 – mere info når sæsonplanen er lagt.