Kandidater til bestyrelsen i Bordtennis Danmark

Ved det kommende årsmøde i Bordtennis Danmark skal der vælges medlemmer til bestyrelsen – herunder formandsposten. Vi er glade for at kunne præsentere de opstillede kandidater, som alle har stor erfaring og engagement i dansk bordtennis.

 

Følgende kandidater har meldt deres kandidatur:

 

Formandsposten

Henrik Vendelbo (villig til genvalg)
Henrik genopstiller med fokus på at fastholde den nuværende retning i organisationen, herunder økonomisk stabilitet, strategiske udviklingstiltag samt ambitionen om flere internationale events på dansk grund.

 

Øvrige bestyrelsesposter

Christian Fredensborg Jakobsen (villig til genvalg)
Christian har siden 2022 varetaget den økonomiske ledelse og har desuden arbejdet med sponsorering og klubudvikling. Han ønsker at bidrage til at realisere den kommende strategi og styrke rammerne for klubber og frivillige.

 

Anders Mølgaard (ny kandidat)
Tidligere formand for Bordtennis Danmark (2017–2021), mangeårig leder og træner, og nu klar til at vende tilbage til bestyrelsesarbejdet. Anders ønsker særligt at arbejde med medlemsfastholdelse og udvikling i klubberne – især i Jylland.

 

Alle tre kandidaturtekster og motiveringer kan læses i Bilag 1 – Bestyrelsespostkandidater.

 

Vi ser frem til årsmødet og takker kandidaterne for deres opstilling og store engagement i sporten.