Kinatræning med Ruben

Ved en træning i Idrættens Hus kørte ungdomslandstræner Mads Sørensen kinatræning med en af Danmarks bedste juniorer, Ruben S. Jensen. Ruben, som flyttede til Brøndby i starten af denne sæson, kører her underskru over hele bordet. For at forbedre styrken i benene får han undervejs spændt to vægte af 1,5 kg stykket på anklerne. Disse vægte på benene er med til at øge hurtigheden og spændstigheden, med den effekt, at så snart de bliver pillet af vil man føles utrolig let og hurtig på benene.

Mads lægger i denne øvelse vægt på følgende:

– At Ruben kommer op på bolden.
– At han kommer ned i højreben og får rykket dette med sig helt ud i forhånden.
– At han får den rigtige afstand til bordet og ikke tager bolden alt for tidligt.

Bemærk hvordan Ruben hele tiden forsøger at flytte begge ben efter boldene for dermed at opnå optimalt slag men også for at bevare balancen.

  

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 22 64 00 78
Kontaktperson e-mail: christoffer.petersen@dbtu.dk