Kineserier i Zagreb

Kina vandt ikke bare alle finalerne ved VM i Zagreb, men det var rene kinesiske finaler i alle fem rækker.

I herre single vandt Wang Liqin for tredie gang. Han var ellers ilde ud mod Ma Lin og var bagud 1-3 og 2-7 og 7-9 i femte sæt, men herefter vendte kampe og Wang Liqin vandt 4-3 efter en kamp, der bød på de utroligste dueller og publikum kvitterede med stående ovationer efter en dramatisk finale.

Ma Lin tabte for tredie gang en finale. I 1999 tabte han 24-22 i afgørende sæt til sin nuværende træner Liu Guoliang og i 2005 tabte han i finalen til Wang Li Qin som også var modstanderen i dag i Zagreb.

I semifinalen havde Ma Lin slået Wang Hao 4-2 og Wang Li Qin vandt efter en af de bedste kampe i VM historien over OL vinderen fra Athen Ryu Seung Min, Korea med 4-3. Ryu fik et fantastisk come back her i Zagreb med bl.a 4-0 over det europæiske håb Timo Boll, Tyskland

Ma Lin vandt også herredouble med Chen Qi over Wang Li Qin og Wang hao.

Den kun 18- årige Guo Yue vandt sit første VM i single ved at slå Li Xiaoxia med 4-3 efter at have været bagud 1-3.

For tredie gang i træk vandt Wang Nan og Zhang Yining damedouble. Mixed double vandtes af Guo Yue and Wang Li Qin .

Ingen medaljer til Europa, som er lysår efter Asien. Kina er i dag helt dominerende med Korea som næstbedste. En ung japansk generation er på vej, medens de gamle stjerner i Europa ikke længere kan være med, og der ikke er en åbenlys ny generation på vej.

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk