KINESERNE KOMMER

Den internationale Grand prix turnering er tilbage i Danmark efter en pause på fire år. Danish Open bliver spillet i Frederikshavn fra den 21. januar til den 25. januar. Turneringen er en afdeling af den internationale Grand prix turnering Pro Touren. Det borger for verdensklasse.

De første tilmeldinger er begyndt at løbe ind. De første der meldte sig var stormagten i bordtennis Kina, der vandt alle guldmedaljer ved OL i Beijing.

Kineserne har oplyst, at de møder med fuldt hold , hvilket vil sige 6 herrer og 6 damer . Herudover har Hviderusland, Norge og Polen meldt sin ankomst . Der er sidste tilmelding den 22. december.

Navnene på de deltagende spillere kendes endnu ikke, men der er dømt verdensklasse, idet Kina sidder på alle de store mesterskaber.

Ma Lin der har vundet Danish Open tre gange før er OL vinder, Wang Liqin er regerende verdensmester medens den nuværende etter på verdensranglisten Wang hao er regerende world cup vinder.

Den internationale Grand Prix turnering Pr Touren spilles i 2009 i 17 afdelinger med Grand finals i december. I Frederikshavn spilles om 122.000 dollars.

Deltagelse af det kinesiske hold betyder eksponering på den anden side af jorden, idet det kinesiske TV CCTV har købt tv-rettighederne til turneringen..

Inden da fra den 10. til den 14. december spilles årets finale i Pro touren på Macao.

Her har Michael Maze kvalificeret sig mellem de 16 bedste i årets pro tour til the Grand final hvor der spilles om 250.000 dollars og en ny bil fra finalesponsoren Volkswagen

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk