Kinesisk besøg i Virum

Mikkel Hindersson i sin første kamp mod Yi Shu, der tidligere i år vandt over Dimitrij Ovtcharov, Tyskland (daværende nr. 1 på verdensranglisten). Foto: Carsten Egeholt.

Mere end 250 tilskuere langt størstedelen kinesere var på plads søndag i Virumhallen, hvor den kinesiske delegation fra Shanghai Yuelong Bordtennisklub viste sig at være en meget stærk en af slagsen. Alle kinesere rangeret blandt de 16 bedste i Shanghai.
For herrernes vedkommende blev Virums Stigadivisionshold i en lidt fri opstilling besejret med 5-1, mens de kinesiske kvinder gjorde rent bord i deres holdkamp mod Hillerøds danske mestre forstærket med den tidligere landsholdsspiller og mangedobbelte danske mester Mie Skov.
Efter et klart nederlag på 3-0 i sæt i sin første kamp, sagde en smilende Mie Skov til stævnespeaker Niels Ramberg i ringhjørnet: ”Jeg manglede lige det sidste”.
Det havde Mie i den grad ret i, og ‘det sidste’ var der altså meget af i dette tilfælde. Men det var godt at se Mie Skov tilbage i en bordtennisarena igen.


Mie Skov i sin første kamp. Foto: Carsten Egeholt.

Besøget var kommet i stand via Dansk Kinesiske Bordtennis Forening, der blev stiftet i oktober sidste år med det formål at fremme venskabet mellem danske og kinesiske bordtennisspillere. Stifter og træner i foreningen Mao Liu (Virum) har været bindeled og fået tingene til at ske. Idéen er, at en dansk delegation på et tidspunkt besøger Shanghai.

Sådan gik det i Virum

Mænd
Virum – Shanghai Yuelong…1-5
Mikkel Hindersson – Yi Shu, 1-3 (7-11, 9-11, 11-6, 8-11)
Christian Kongsgaard – Sining Zhang, 0-3 (4-11, 6-11, 7-11)
Henrik Vendelbo – Minghui Zhang, 1-3 (4-11, 8-11, 11-5, 11-13)
Christian Kongsgaard – Yi Shu, 0-3 (9-11, 5-11, 10-12)
Mikkel Hindersson – Minghui Zhang, 3-2 (12-10, 11-13, 6-11, 12-10, 11-5)
Mikkel Emborg – Sining Zhang, 1-3 (11-9, 6-11, 6-11, 4-11)

Yi Shu vandt i januar i år med 13-11 i femte- og afgørende sæt over Dimitrij Ovtcharov (daværende nr. 1 på verdensranglisten) ved Hainan Grandmaster Grand Prix. Se kampen herunder

 

Kvinder
Virum – Shanghai Yuelong…0-8
Pia Toelhøj – Rong Qi, 0-3 (3-11, 4-11, 4-11)
Mie Skov – Wenlei Sun, 0-3 (6-11, 3-11, 7-11)
Chen Yan – Yue Zhou, 1-3 (11-7, 4-11, 4-11, 6-11)
Mie Skov – Rong Qi, 0-3 (5-11, 3-11, 7-11)
Pia Toelhøj – Yue Zhou, 0-3 (2-11, 3-11, 4-11)
Chen Yan – Wenlei Sun, 0-3 (4-11, 8-11, 4-11)
Chen Yan/Pia Toelhøj – Rong Qi/Yue Zhou, 0-3 (3-11, 2-11, 7-11)
Pia Toelhøj – Wenlei Sun, 0-3 (8-11, 5-11, 6-11)


Niels Ramberg interviewer Chen Yan, som han kaldte Hillerøds kinesiske spion. Foto: Carsten Egeholt.


De tre kinesiske piger var helt suveræne. Foto: Carsten Egeholt.


Der blev taget mange billeder – ikke kun af spillerne, men også af indflydelsesrige personer i Virumhallen søndag. Foto: Carsten Egeholt.

Indtryk fra dagen i billeder:

Christian Kongsgaard i sin første kamp. Foto: Carsten Egeholt.


God stemning og god bordtennis fra start. Foto: Carsten Egeholt.


En stor kinesisk tilskuerskare var mødt frem. Foto: Carsten Egeholt.


Mikkel Hindersson i kamp mod Yi Shu med Henrik Vendelbo og Stig Svensson på bænken. Foto: Carsten Egeholt.


Alle aldersgrupper repræsenteret blandt tilskuerne. Foto: Carsten Egeholt.


Sejren er i hus. Foto: Carsten Egeholt.


Holdbillede. Foto: Fra facebook.

Læs også artiklen ”Kan man få fut i en våd kineser”? (24/11-2016) her
I oktober 2017 blev Dansk Kinesisk Bordtennis Forening stiftet (23/10-2017). Læs artiklen her

 

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk