Jonathan Groth og Kasper Sternberg Sjelle er i fuld gang med træningen i den hal, hvor de i morgen tager hul på VM. Vi har modtaget følgende stemningsrapport fra coach Linus Mernsten:
“Så er VM begyndt. Kasper og Jonathan har gjort deres forberedelser. De har nået at træne seks pas siden ankomsten, og alt er forløbet udmærket. Nu lader vi op til morgendagen og afventer lodtrækningen senere i dag. Begge spillere ser frem mod at komme i gang med turneringen.”
“Jeg glæder mig til at komme i gang”, lyder det fra Jonathan Groth, og Kasper Sternberg Sjelle har denne kommentar: “Alt er kanon”.
VM kan følges på www.dbtu.dk og på det internationale forbunds hjemmeside www.ittf.com, hvor der også er gratis livestreaming på nettet. Du kan tilmelde dig daglige news og følge alt, hvad der sker i Suzhou, som er 7 timer forud for dansk tid.
Kasper Sternberg Sjelle melder “alt kanon” før VM starter i morgen for hans vedkommende. Så bliver det spændende at se, om han som her på billedet er godt kørende.