Klar udesejr til EAI

Kasper Sternberg fik sæsonens tredie sejr og Eslöv deres første i onsdag aftens enlige eliteseriekamp, da de ude besejrede Warta – den ensidige holdkamp endte 1-5.

Sternberg vandt sin ene spillede single, da han tildelte Erik Tamm sølle ni points i de tre hurtigt overståede sæt – landsholdsspilleren er dermed stadig ubesejret i Elitserien i denne sæson.

– der holdes nu tre ugers spillepause pga. EM i Skt. Petersborg…

23/9
Sæsonens første danskeropgør i Elitserien blev en ensidig affære, da Falkenberg hjemme mødte Gröstorp/Österlen – hjemmeholdet uddelte æg, og Jakob Asmussen bidrog med en enkelt sejr, mens Mikkel Hindersson i sagens natur var sejrsløs for gæsterne.

Den 21-årige nyslåede EM-spiller afgav ikke sæt mod Andreas Ohlsson, og kan dermed holde “EM-ferie” fra sin svenske klub med rigtig god samvittighed.

Rekord fik en øretæve hjemme i Helsingborg – det blev 1-5 mod Mariedal, men Christoffer Petersen stod for hjemmeholdets enlige sejr, da han besejrede Liao Zhou Xun med 3-0.

Eslöv med Kasper Sternberg skal i kamp i aften, hvor mesterklubben gæster Warta.

KASPER STERNBERG (Foto: Jens Luckenbach)MIKKEL HINDERSSONJAKOB ASMUSSENCHRISTOFFER PETERSEN

SBTF kan man se spillertrupperne for de 10 hold i Elitserien – samme sted kan man følge samtlige kampe på LIVE-ticker, ligesom der sendes kampe direkte på Web-TV.

Hos DBTU kan man under Links -> Spillere, Klubber & Stats se resultater, stillinger m.v. – på forsiden af dbtu.dk vil der blive lagt links til LIVE-ticker/Web-TV, når danskerklubberne spiller…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk