213 klubber er medlem af Dansk BordTennis Union. På DBTU’s hjemmeside vil man fremover få mulighed for at blive lidt klogere på nogen af dem. Denne gang er turen kommet til Allerød BTK, der for tiden har 100 medlemmer, hvoraf 50(!) er ungdomsmedlemmer. Gennemsnitsalderen i ungdomsafdelingen er i de sidste 2 sæsoner øget med mere end 1½ år, så den nu er 12 år. Ni ud af ti børn forventede før sommerferien, at de ville fortsætte med at spille bordtennis i de nye sæson, og 95 pct. af børnene vil anbefale bordtennistræningen i ABTK til deres kammerater.

 

Hvordan har klubben udviklet sig i de seneste 10 år?

Allerød Bordtennisklub (ABTK) har udviklet sig i bølger med ungdomsafdelingen som den væsentligste faktor. For mens seniorafdelingen er forholdsvis stabil medlemsmæssigt, er det gået op og ned i ungdomsafdelingen.

Efter et par år med færre medlemmer og mindre haltid er udviklingen vendt på hovedet. Nu er der igen optimisme og tro på fremtiden i ABTK. I de sidste tre år er det gået fremad. Vi har oplevet medlemsfremgang i både ungdoms- og seniorafdelingen, og det er lykkedes at engagere flere forældre og seniormedlemmer i klubbens opgaver.

I slutningen af sidste sæson rundede vi 100 medlemmer, hvoraf halvdelen er under 16 år. Der er intet, der tyder på, at vi har nået loftet. Der kommer hele tiden nye medlemmer, og i løbet af sommerferien har vi fået mange henvendelser fra forældre til børn samt voksne, som gerne vil have en prøvetime, når vi starter op igen i midten af august.

Heldigvis har vi pladsen. Vi har super gode faciliteter i Lillerød-hallerne. Vi har plads til 10 borde, og bordene er permanent opstillet i et lyst, imødekommende og godt ventileret lokale.

 

 

Men lokalerne er ikke en selvfølge. I de år, hvor vi oplevede medlemstilbagegang – primært i ungdomsafdelingen – måtte vi afgive haltid til de andre foreninger i byen. Det startede med nogle timer hist og her, og pludselig var det dage, vi havde mistet. Det er vi nu tæt på at have generobret, fordi vi har kunnet vise, at vi fylder lokalerne ud. Det kræver et ihærdigt rekrutterings- og fastholdelsesarbejde.

Vi har forbedret træningen med flere ungdomstrænere pr. barn og meget mere leg. Vi har søgt viden, udvikling og inspiration ved at deltage i DBTU’s Udviklingsprojekt Det’Batter. Vi har arrangeret weekendtræning for børn og forældre samt træningslejre med andre klubber og trænere udefra. Vores forældre har taget initiativ til sociale aktiviteter. Vi er mere synlige i lokalaviserne og på de sociale medier. Vi deltager i rekrutteringsevents i Allerød, fx i ”klassekampen”, hvor de lokale skoler dyster mod hinanden i forskellige sportsgrene, og i “Aktiv Fritid”, hvor vi har en stand og et bordtennisbord på byens torv.

Så vores ”turn around” er ikke kommet af sig selv og på en gang. Det er sket gradvist og med mange forskellige personers indsats. Men når først det går godt, bliver mange ting nemmere. Så har flere lyst til at give en hånd med, og de nye medlemmer er mere tilbøjelige til at hive en kammerat med. Samtidig oplever vi, at forældrene selv får lyst til at spille, og de har så også hevet deres venner og naboer med til seniorafdelingen. Ikke så underligt, for den bedste reklame for bordtennis er en fyldt hal med masser af bordtennisaktivitet.

 

Hvad er jeres største udfordringer?

Vi har gode faciliteter, en god bestyrelse og sponsor samt en sund klubøkonomi. Vi har ressourcestærke forældre og seniormedlemmer, som føler et ansvar for klubben, og som i de fleste tilfælde gerne vil give en hånd med, hvis opgaven er konkret og ikke alt for kompleks. Der er også et stort rekrutteringsgrundlag i området. Så den største udfordring er at finde gode instruktører.

I takt med at vi får flere ungdomsmedlemmer, har vi brug for flere trænere. Vi har dobbelt så mange træningshold som for tre år siden, og der er i stigende grad brug for at differentiere træningen efter alder og styrke.

Men vi ønsker ikke at gå på kompromis med træningskvaliteten. Vi skal tage godt i mod de nyeste, så der er brug for en høj trænernormering. Vi har set, at det belønner sig ved bedre trivsel og hurtigere udvikling af børnenes spillemæssige færdigheder, så de efterfølgende kan gøre hinanden bedre – og dermed en større sandsynlighed for, at de bliver i sporten. Så vi har brug for alle de trænere, vi kan finde.

Her er vi ramt af tidligere tiders ”forsømmelser”, idet vi i flere år ikke har udviklet juniorer, som man ofte kan rekruttere og udvikle til gode, loyale trænere. Så vores rekrutteringsgrundlag er lidt spinkelt og sårbart, når vores nuværende trænere skal studere og flytte fra byen.

Vi er derfor på trænerjagt og har travlt med at få uddannet vores forældretrænere og de helt unge juniorer som hjælpetrænere. Her glæder vi os over, at DBTU’s træneruddannelse er blevet forbedret, og at der nu lægges mere vægt på pædagogikken i træningen.

Hvilke træningstilbud har I?

Indtil starten af sidste sæson havde vi tre ungdomstræninger om ugen. Træningen var åben for alle børn, men vi forsøgte i selve træningen at niveauinddele børnene i forskellige hold.

I starten af sidste sæson var der for stor forskel på børnenes bordtennismæssige engagement og færdigheder, så vi ville gerne tilbyde de mest engagerede og dygtigste spillere en lidt mere teknisk træning. Det gjorde vi blandt andet ved at etablere et træningshold for udvalgte børn og seniorer. I den nye sæson vil vi udvide med yderligere et træningshold for pointstævne- og holdturneringsspillere, og samtidig laver vi et selvstændigt hold for nybegynderne. Så nu har vi seks ungdomstræninger.

 

Vores seniorer har hidtil kunnet træne to aftener om ugen samt i weekenden. Det udvides nu til tre aftener om ugen. Da der også er kommet mange helt nye seniormedlemmer, overvejer vi at udvikle et træningstilbud til de voksne, da de helt nye seniormedlemmer, ud over kampe, gerne vil have instruktion, så de kan udvikle deres spil.

Ud over de ugentlige træningstilbud, har vi i de sidste sæsoner arrangeret weekendtræning for vores medlemmer samt træningslejre for ungdommen med spillere og trænere fra andre klubber. Det fortsætter vi med. I midten af september har vi en fælles træningsdag med spillere fra Team Egedal og Gladsaxe, og i oktober afholder vi en pigelejr i samarbejde med Parasport Danmark og med støtte fra DIF.

Hvad har I gode erfaringer med, som I gerne vil dele med andre klubber?

Man skal have principper og et værdigrundlag for sin ungdomstræning, og huske at stille krav til klubbens trænere. Trænerne skal vide, at det vigtigste ikke er, at ét enkelt barn vinder DM-medalje, men at bordene er fyldt op med glade børn, som kommer igen gang efter gang. Gør de det, er der større sandsynlighed for, at de udvikler sig og får et sundt forhold til deres klub og bordtennissporten. Og måske kan de endda på længere sigt vinde medaljer.

Så hvis børnene skal komme igen, kræver det, at alle får opmærksomhed, og at træneren gør sit bedste for at tænde “gnisten” i deres øjne til hver eneste træningstime. Hos os kan træneren ikke tillade sig at udvælge enkelte favoritter til kinatræning gang efter gang. Så stopper alle de andre, og når favoritterne er blevet gode, forsvinder de alligevel, fordi de enten søger nye udfordringer i en større klub eller mister interessen, fordi der ikke er nogen kammerater at spille med.

 

 

Vi tror på, at vores træningsfilosofi er den rigtige for os, og at den vil give resultater på den længere bane. Vi er meget bevidste om ikke at selektere for snævert, fordi bordtennis er en relationssport – den er alt for kedelig uden makker. Så vi forsøger at udvikle hold i stedet for enkeltspillere. Vi stræber efter en høj trænernormering til de nyeste – blandt andet ved at involvere forældrene i træningen – og vi er meget bevidste om at inkludere mange i hver årgang, så vi ikke bliver sårbare, når vi i de ældre årgange skal stille hold.

Det kan godt være, at det på den korte bane koster et klubskifte, fordi et barn/forælder mener, at en anden klub på den anden side af bygrænsen lige nu kan tilbyde en bedre talentudvikling. Med træningssamarbejder med de andre mindre klubber i området forsøger vi at imødekomme deres behov. Det er en win-win for alle, og vejen frem indtil vi selv har spillere og forudsætninger til at tilbyde et stærkere talentprogram. Men det tager tid, og vi vil ikke løbe efter enkelte medlemmer, hvis de ikke giver noget af sig selv, fordi vi dermed risikerer at kompromittere vores træningsprincipper og værdier.

Her kan man godt lære af holdsportsgrenene, som jo er nødt til at starte meget bredt ud med mange spillere, fordi de ved, at der med tiden er et frafald, og at man, når børnene bliver 11-12 år skal kunne stille med 11 spillere + reserver, hvis man vil have et hold. Det tvinger trænerne til at have lige så meget opmærksomhed på periferispillerens behov som på holdets stjerne.

En anden anbefaling er at prioritere pigerne. De skal have mere opmærksomhed, fordi de er få blandt mange drenge, og derfor kan føle sig alene. Træneren skal sørge for, at de bliver inkluderet og gerne gøre lidt ekstra for, at pigerne udvikler sig hurtigere og tidligere teknisk end drengene, fordi de både stiller høje krav til sig selv og er mere bevidste om, hvordan de ser ud i andres øjne. Samtidig skal træneren passe meget på med at sammenligne pigerne med drengene på grund af de fysiologiske forskelle. Så man skal være opmærksom på, at træningen af pigerne også tilrettelægges på pigernes præmisser. Kan man rekruttere en kvindelig træner, så gør det! Pigerne har brug for nogen, de kan spejle sig i.

Det betaler sig. Pigerne er med til at skabe et bedre klubmiljø. Træningen bliver mere interessant for drengene. De bliver mere fokuserede, og de behøver ikke at søge andre veje, når pigerne bliver lige så spændende som bordtennis.

Hvilke traditioner har klubben?

Et par af vores forældre har i de senere år skabt en tradition med jule- og sommerafslutning med spisning og hygge med forskellige aktiviteter. Det er blevet et tilløbsstykke, og til jul havde vi invitereret de regerende danske mestre for damer og herrer – Stefanie Christensen og Tobias Rasmussen. De spillede opvisning og bolde med børnene, og bagefter var de med til spisning og bordtennisquiz. Vi har også et fantastisk klubmesterskab, hvor vi ud over de individuelle titler kæmper om det ærefulde mesterskab i familiedouble. Fremadrettet håber vi, at udvikle en tradition med faste klubture.

 

Har klubben nogle fokuspunkter de næste par år?

Vi har flere fokuspunkter i de kommende år:

  • Vi skal uddanne flere trænere – og gerne rekruttere et par stykker udefra
  • Vi skal fortsætte med at rekruttere hjælpere, så vi ikke bliver for afhængige af enkeltpersoner
  • Vi skal rekruttere flere nye ungdomsspillere ved at være endnu mere synlige i lokalpressen, på skoler og i SFO’er og ved at arrangere Åbent Hus træninger
  • Vi skal lykkes med at differentiere træningen, og styrke samarbejdet med de omkringliggende klubber, så vi kan fastholde vores bedste drenge og piger
  • Vi vil udvikle spillere til et helt hold i drengedivisionen og være løbende med i pigedivisionen
  • Men den vigtigste parameter på succes eller fiasko er ikke mesterskaber, men om vi lykkes med at udvikle og fastholde vores spillere fra de er puslinge til de er seniorer. Gør vi det, så ved vi, at vi er en god klub

Hvis I skulle stille et spørgsmål til en anden klub, hvad skulle det så være?

Hvem og hvordan definerer I et godt træningsmiljø – og hvordan følger I op på det?