Klubbernes Dag – Sæt kryds i kalenderen

Bordtennis Danmark afholder, lørdag den 11. juni 2022, for første gang ”Klubbernes Dag”. Klubbernes Dag er for dig, som er leder, træner, spiller og/eller interessent i Bordtennis Danmark.

Formålet med Klubbernes Dag er at give noget til jer, som ligger mange kræfter i dansk bordtennis. Det er en mulighed for at møde ligesindede indenfor bordtennis på tværs af landet, for at dele viden og erfaringer med andre klubber, debattere løsninger på relevante problemstillinger samt få inspiration til at arbejdet hjemme i klubben gennem spændende og interessante oplæg.

Dagen sluttes af med en fælles middag og indslag. Der er mulighed for overnatning i Idrættens Hus til en fordelagtig pris på 550 kr.

Om søndagen, den 12. juni 2022, afholder Bordtennis Danmark sit årsmøde, hvor alle igen er meget velkommen til at deltage.

Deltagere på Klubbernes dag skal selv betale overnatningen. Øvrige udgifter afholdes af Bordtennis Danmark.

 

Tilmelding til Klubbernes Dag skal ske senest den 1. maj 2022 via linket: https://surveys.enalyzer.com/survey/linkindex?pid=nic8rib6

Tilmeldingen er kun gældende for Klubbernes Dag og ikke Årsmødet. Invitationen og tilmeldingen til årsmøde kommer senere.

Du finder invitationen til Klubbernes Dag her