Klubblade

Vedtagelsen af Finansloven for 2004 indebærer at den portostøtte der hidtil er givet til næsten 5000 tidsskrifter og blade, forsvinder.
Folketinget vedtog på sin sidste arbejdsdag før jul regeringens forslag om at oprette en pulje til støtte til distribution af en række af de blade der bliver ramt. Bladpuljen er på 25,7 mio. kr.
Loven administreres af Biblioteksstyrelsen der netop har annonceret ansøgningsfrist, ansøgningsskema og vejledning for ansøgere i alle landets aviser og dagblade samt på Biblioteksstyrelsens hjemmeside.
Hovedbudskabet i vejledningen er at en lang række blade der hidtil har fået portostøtte, ikke vil kunne påregne at få støtte fra bladpuljen. Det gælder bl.a. erhvervsfaglige blade, fagforeningsblade, hobbyblade, politiske blade, statslig eller kommunal information, ugeblade og magasiner eller videnskabelige blade samt blade hvis hovedindhold ikke er information om almennyttige eller almenvelgørende emner, humanitære organisationers virke, idræt, kunst og kultur, miljø, religiøse emner eller undervisning.
Ansøgningsfristen for tilskud i 2004 er d. 31. januar 2004. Ansøgning skal ske på et særligt ansøgningsskema. Skemaet samt yderligere oplysninger om bladpuljen kan findes på Biblioteksstyrelsen hjemmeside: www.bs.dk/bladpuljen.

Endelig behandling af de indkomne ansøgninger forventes afsluttet april 2004.
Læs mere om Post Danmarks nye takster her:
http://www.postdanmark.dk/iis/postdanmark/ nyheder/statiske_nyheder/ny_bladporto/default.htm

For yderligere information kontakt:
Bladpuljen
C.H. Henriksen
Tlf.: 33 73 33 73
mailto: chh@bs.dk
Emner:
Biblioteksstyrelsen
 
Kilde: Biblioteksstyrelsen
C.H. Henriksen

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk