Ungdomstræning i Virum Sorgenfri BTK. Foto: Virum Sorgenfri BTK.
Med otte faste borde i en kælder, 80-90 ungdomsspillere og flere divisionshold lignede Virum Sorgenfri BTK en succesfuld klub, da John Sørensens søn for fem-seks år siden begyndte at spille bordtennis.
Som ny bordtennisforælder var det ikke imidlertid ikke kun den oplevelse, John Sørensen havde. Han oplevede bordtennissporten som en lukket fest, hvor det var svært at finde relevante oplysninger og noget så simpelt som telefonnumre på klubbens ledere.
I dag kan Virum Sorgenfri BTK imidlertid bryste sig af titlen som Årets Klub 2019, og selv om John Sørensen understreger, at det ikke kun er ham, så har han med sit blik udefra været en del af den proces, der de seneste tre-fire år har gjort klubben langt mere åben, kommunikerende og uafhængig af nogle få ildsjæle.
– Jeg kom udefra og begyndte at udfordre nogle ting, og fra bestyrelsens side begyndte man også at udfordre mig. Det var jo fint nok, at jeg stod og råbte ind i arenaen, men for klubben ville det være endnu bedre, hvis jeg havde lyst til at være en del af klubben og være med til at skabe forandringen, husker John Sørensen.
Han er nu både bestyrelsesmedlem og ungdomsansvarlig i Virum Sorgenfri BTK og Region Nordsjællands repræsentant i Bordtennis Danmarks ledergruppe, hvor der er stort fokus på at skabe bæredygtig klubudvikling i stil med den, Virum Sorgenfri har været igennem de senere år.
Til at begynde med handlede det om at åbne klubben op mod nye medlemmer og byde dem velkomne med noget så simpelt som en introduktionsaften, hvor forældrene blev introduceret til klubben og dens trænere og instrueret i, hvordan man bruger bordtennisportalen. Samtidig blev der skrevet historier til hjemmesiden om alt fra klubture til ungdomsholdenes seneste turneringskampe. På den måde blev hjemmesiden et udtryk for et levende klubmiljø og sendte samtidig et tydeligt signal om, at klubben ville både elite og bredde.
– Vi har været gennem en positiv udvikling i både vores ungdomsafdeling, hvor vi nu er oppe på 120 medlemmer, og i og for sig også blandt vores 60+’ere. En del af det skyldes, at vi er kommet op fra kælderen og har fået mere haltid og dermed større kapacitet, men udviklingen har i høj grad også været båret af, at vi har arbejdet meget med struktur, kommunikation og processer, forklarer John Sørensen.
Manual til holdledere
Konkret betyder det, at aktiviteter som juleafslutning med banko, klubture og klubmesterskaber med spisning er beskrevet detaljeret i drejebøger, så det bliver nemmere for forældre eller andre nye ledere at tage ansvar for at arrangere de enkelte begivenheder.
Med tjansen som holdleder, der ofte kan være en udfordring at få besat, følger for eksempel en manual med tips og tricks, og inden turneringsstart bliver holdlederne klædt på til opgaven på en introduktionsaften.
– Det betyder, at vi som regel har et meget stort tilsagn fra holdlederne om, at de gerne vil fortsætte sæsonen efter, så vi ikke står i en panikagtig situation, hvor vi ikke ved, hvem der skal tage sig af de enkelte hold. Skal man arrangere en klubtur, har vi en hel kogebogsbeskrivelse med en tjekliste, så hvis der er en, der stopper, er det ikke svært at få en ny ind. 85-90 procent af de ting, du skal gøre, er beskrevet på forhånd, forklarer John Sørensen.
På den måde har Virum Sorgenfri elimineret meget af den frygt, der afholder mange fra at påtage sig en ansvar som frivillig leder. For hvem ved, om man ender med et kæmpe ansvar og en uoverstigelig arbejdsbyrde, hvis man først har givet tilsagn om at hjælpe til et enkelt arrangement?
– Udover bestyrelsen er der vel 8-10 voksne ledere, der støtter op i forskellige roller og løser større eller mindre opgaver, siger John Sørensen.
Trænere i mesterlære
På samme måde er det ikke det store problem af skaffe trænere til de mange hold, og Virum Sorgenfri bruger mange ressourser på at uddanne trænere ud fra en opfattelse af, at der skal kvalitetsoplevelser til for at fastholde medlemmerne i klubben.
– Som træner skal man have en værktøjskasse, man kan bruge i træningen. En af de store mangler har været, at man har taget teknisk dygtige spillere og gjort dem til trænere uden at give dem en værktøjskasse, så de kan variere deres træning. For ungdomsspillere bliver det trættende i længden at lave de samme øvelser og spille kongebord hver gang fire-fem måneder i træk, siger John Sørensen.
Virum Sorgenfri BTK har derfor arbejdet med at niveau-inddele trænerne som assistenttrænere, klubtrænere, elitetrænere og cheftrænere. De første bliver prikket på skulderen i 15-16-års alderen og tilbudt et uddannelsesforløb i regi af Bordtennis Danmark og Danmarks Idræts-Forbund.
– Vi kigger selvfølgelig på, hvad de kan rent bordtennismæssigt, men vi kigger også på deres menneskelige egenskaber. Fungerer de med små børn, og kan de lære fra sig? Det dur ikke, at vi vælger nogle gode bordtennisspillere, som måske er introverte af natur og ikke er særligt gode til at kommunikere. Efter et eller to år som assistent får de måske ansvaret for et mindre hold, hvor de så skal lære deres assistent, hvad det vil sige at have ansvaret for et hold. Det er en form for mesterlære, forklarer John Sørensen.
Fokus på en bred gruppe
Han ser det som helt afgørende for bordtennissportens udvikling, at klubbestyrelserne begynder at arbejde mere med strukturer og processer for at gøre sig uafhængige af enkelte ildsjæle og trække en større skare af ledere ind til enkelte opgaver. Og så skal der i træningslokalet fokuseres mere bredt på en større gruppe af spillere.
– Jeg tror, at man i bordtennissporten – det gælder også for Virum – har set de få i stedet for de mange. Vi arbejder nu med at inkludere en langt større gruppe af spillere i en dialog om deres spillemæssige udvikling. Vi taler med dem om, hvad de gerne vil opnå med deres bordtennis, og så hjælper vi dem med at sætte nogle individuelle mål. Nogle vil gerne dygtiggøre sig og gå mod en talent- eller eliteudvikling, hvor andre spiller på grund af det sociale sammenhold med deres kammerater, og så sætter vi dem på hold, hvor det er i fokus, forklarer John Sørensen.
Ét sted er der dog konstant fokus på fremgang, for selv om Virum Sorgenfri BTK blev Årets Klub i 2019, skal organisationen hele tiden styrkes.
– Det er selvfølgelig en stor ære at blive årets klub og noget, vi er meget stolte af, men vi skal hele tiden prøve at blive bedre som klub. Vi har åbnet os meget mere op mod nye medlemmer og skabt en større synlighed i forhold til spillerne, men vi skal stadig blive bedre i forhold til både processer og aktiviteter. Noget af det, vi er lykkedes med både i bestyrelsen og klubben generelt er hele tiden at udfordre os selv i forhold til, hvordan vi kan blive endnu bedre som klub, mener John Sørensen.
Træningslejr for ungdomsspillere i Virum-hallen. Foto: Virum Sorgenfri BTK.