Kneben sejr til mestrene

Det blev et tæt lokalopgør, da de danske mestre fra Vedbæk lørdag tog imod København i Elitedivisionen for Damer – mestrene kom dog fra kampen med de fleste points, da de vandt 6-5 efter Sudden Double.

Det var som altid Dana Bentsen, der gik forrest for nordsjællænderne med de tre obligatoriske singlesejre – Emily Ingves fulgte op med to af slagsen, og de to vandt sammen den afgørende double ved 5-5.

Denne blev vundet med 3-2, og kom efter Vedbæk havde tabt den ordinære double med 0-3!

København havde til “skæbnekampen” ændret den vindende konstellation fra Tina Jørgensen/Pernille Michael til Jørgensen/Pia Nissen – det skulle de måske ikke have gjort?!

For Københavnerne vandt Pernille Michael to singler, mens de øvrige hver vandt en enkelt.

I lørdagens anden kamp slog Sisu/MBK som ventet deres østjyske naboer fra Randers – det blev 6-0 i Århus til mesterskabsbejlerne, der kun tabte tre sæt i kampen…

ELITEDIVISIONEN FOR DAMER (info åbnes i samme browservindue)

27-10-07  12:00

Sisu/MBK

Randers Freja

6-0

27-10-07  10:00

Vedbæk

Københavns BTK

6-5

info

På dbtu.dk kan man under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne læse meget mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og sidste sæson…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk