Knebent kvartfinalenederlag

Kvartfinalen blev endestationen for Michael Maze, da han ved Korea Open i Seoul tabte 1-4 til Hao Shuai – dermed fik kineseren en længe ventet revanche efter nederlaget ved VM 2005, hvor Maze som bekendt “stjal” semifinalepladsen og VM-medaljen fra hjemmebanehåbet i Shanghai.

Nederlaget blev knebent – efter dansk føring på 1-0 og 10-7, vente kineseren til sejr på 4-1, men første tobolds-afgørelser i tre af de fire vundne sæt.

Inden mødet med Hao, havde Maze i 1/8-finalen slået værtsnationens Yoon Jae Young – også her blev sætcifrene 4-1.

Herunder kan ses Maze’ kampe/resultater fra Korea – hos ITTF kan ses samtlige resultater…

21/8 | Maze klar til 1/8-finalen – igen
Michael Maze er for anden uge i træk klar til en 1/8-finale på ITTF’s Pro Tour – ved Korea Open i hovedstaden, Seoul, besejrede Maze værtsnationens Kim Min Seok med 4-2 efter et tæt opgør.

– Maze indtrådte først i turneringen i 2. runde, efter at have siddet over i 1. runde.

I morgendagens 1/8-finale venter endnu en sydkoreaner, når Yoon Jae Young står overfor Maze – overvindes denne modstander, venter kinesiske Hao Shuai, der som bekendt var modstanderen i den legendariske VM-kvartfinale fra 2005, hvor Maze vendte 0-3 til 4-3.

KOREA OPEN 2009 | DANSKE KAMPE/RESULTATER, 21-22. AUGUST
HERRE SINGLE | KVARTFINALE
Michael Maze – Hao Shuai, Kina: 1-4 (12-10, 11-13, 6-11, 10-12, 9-11)

HERRE SINGLE | 1/8-FINALE 
Michael Maze – Yoon Jae Young, Korea: 4-1 (11-8, 11-7, 9-11, 11-4, 11-9)

HERRE SINGLE | 2. RUNDE
Michael Maze – Kim Min Seok, Sydkorea: 4-2 (11-9, 9-11, 11-5, 11-8, 6-11, 13-11)

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk