Køb billetter til EM 2012

EM 2012  KØB BILLETTER TIL EM 2012

Billetsalget til det kommende års store bordtennisevent på dansk grund, EM 2012, der spilles i Herning fra den 17.-21. oktober er nu åbent.
Vi håber naturligvis at se rigtig mange DBTU-medlemmer på tribunerne i Jyske Bank Boxen og nabohallen Hal M under EM. Vores danske spillere får brug for opbakningen – og de glæder sig til at spille foran et oplagt hjemmebane publikum.

Vi vil gerne bede om jeres hjælp til at få fyldt tribunerne i Herning.
For hver billet, der købes af et medlem af DBTU, tilbagebetales 10 % eller 20 % af billettens værdi (afhængig af tidspunktet for billetkøbet) til det respektive medlems klub efter EM. På den måde har alle klubber et økonomisk incitament til at videreformidle al relevant information om EM 2012 og til at opfordre klubbens medlemmer til at købe billet og/eller arrangere fælles klubtur til Herning i efterårsferien 2012.
Klubben kan evt. tilbyde at tilbagebetalingen fra billetsalget kan benyttes til finansiering af transporten til/fra Herning…

For billetter købt inden 30. april 2012 udbetaler DBTU 20 % af billettens værdi til klubben (OBS perioden forlænget en måned)
For billetter købt i perioden 1. maj – 21. oktober 2012 udbetaler DBTU 10 % af billettens værdi til klubben.

FOR AT BILLETKØBET REGISTRERES SOM ET ’MEDLEMSKØB’, ER DET ALTAFGØRENDE AT MAN UNDERVEJS I BESTILLINGSPROCESSEN ANGIVER SIT KLUBTILHØRSFORHOLD.
Inden man vælger den ønskede billettype, skal man i venstremenuen klikke på menupunktet ’Medlem af klub tryk her’ – og på den følgende side vælge sin klub på listen. Derefter er man registreret på siden og man kan foretage sine billetkøb.
Såfremt man ikke undervejs i billetkøbet oplyser sin klub – bliver købet ikke registreret som et ’medlemskøb’, og det tæller ikke med i klubbens samlede køb. Det er den enkelte billetkøbers ansvar at huske dette. Der vil ikke være mulighed for godtgørelse efterfølgende ved dokumentation af billet.

Klub-konkurrence
Foruden den nævnte økonomiske gulerod udloddes desuden et af de benyttede EM-borde til den DBTU-klub, der køber flest billetter relativt set (i forhold til antal medlemmer registreret i januar 2012). En lille klub med 40 medlemmer kan således sagtens matche klubber med mere end 100 medlemmer.
Der gælder samme regler som nævnt ovenfor; KUN billetter registreret som ’medlemskøb’ – hvor køberens klubtilhørsforhold er angivet undervejs i bestillingen – tæller med i denne konkurrence.

 Entre Børn
(3-12 år) 
Voksne 
(13+ år)
Familie
(2 voksne + 2 børn) 
Tillæg for køb ved døren 
 Onsdag den 17. oktober Gratis* 100 kr.    50 kr.
 Torsdag den 18. oktober 50 kr. 100 kr.  260 kr. 50 kr.
 Fredag den 19. oktober 75 kr. 150 kr.  385 kr. 50 kr.
 Lørdag den 20. oktober  75 kr. 150 kr.  385 kr. 50 kr.
 Søndag den 21. oktober 100 kr. 200 kr.  525 kr. 50 kr.
 Partoutkort (alle dage) 225 kr.  450 kr.   50 kr.
 * Onsdag er børn (3-12 år) gratis ifølge med voksne
** Alle billetter købt online tillægges et billetgebyr på 20 kr.

NB. Har man meldt sig som frivillig til EM 2012 skal man ikke købe billet på forhånd.

Gå direkte til billetkøbet her

og følg løbende med i nyheder om EM 2012 på www.ec-tabletennis2012.eu  og på eventens facebookside www.facebook.com/ec2012tabletennis

Vil I hjælpe med at reklamere for billetsalget til EM 2012 på jeres hjemmeside, så skriv til em2012@dbtu.dk
Så vil I få tilsendt et webbanner I kan placere på jeres website.

HERNING KOMMUNE   SPORT EVENT DANMARK     ETTU
Forfatter: Jakob Staun
Kontaktperson e-mail: jakob.staun@dbtu.dk