Lørdag eftermiddag spilles der storkøbenhavnsk topkamp i herrernes 1. division Øst, når Vedbæk hjemme tager imod København i en kamp mellem nr. 1 og 2 i rækken.
Københavnerne fører rækken med to points foran de nordsjællandske værter, men har spillet en kamp mere, så det er tæt i toppen af den stærkt besatte østkreds i den næstbedste herrerække.
Vedbæk forventes at ville forstærke sig markant til kampen, hvor landsholdsspilleren Martin Monrad ifølge den lokale Rudersdal Avis skulle være på plads for værterne – artiklen om dette kan læses ved at følge linket.
Mons spiller til dagligt for Falkenberg i Elitserien på den anden side af sundet, men repræsenterer Vedbæk i Danmark, og kan derfor stille op for den ambitiøse klub i 1. division.
Gæsterne har også en elitseriespiller i sin trup – svenske Anders Holm er ubesejret i rækken, og det kan blive et yderst interessant opgør mellem Monrad og Holm, der venter tilskuerne lørdag eftermiddag.
For alle bordtennisinteresserede, der ikke har mulighed for at se kampen i Vedbæk, er der løbende opdatering fra denne – det er gæsterne fra Københavns BTK, der står for denne altid fremragende LIVE-tickerservice, som kan ses ved at følge linket!
– Vedbæk v København spilles lørdag kl. 14:30 i Vedbækhallen…