Køge Bugt indledte stærkt

De første 10 kampe i den første Stiga Division, der længe har heddet Elitedivisionen for Herrer, blev afviklet i weekenden – og der var ikke de store overraskelser i åbningsweekenden, selvom nogle af de “små hold” bed godt fra sig.

Køge Bugt påtog sig med en sikker sejr på 5-1 over Vedbæk næstfavoritværdigheden i rækken – de to finaleaspiranter lignede på forhånd de største udfordrere til Roskildes mesterskabsstorfavoritter, og med Huang Hou Yu i spidsen indledte vicemestrene i flot stil.

Mesterholdet fra Roskilde indledte overbevisende med 2 x 5-1 over København og Vestegnen – bl.a. med Michael Maze på holdet mod KBTK, der til gengæld var uden Li Moding.

Vedbæk noterede sig for den første sejr i Stiga Divisionen, da de i fredagens åbningskamp besejrede København med 5-0.

OB og Kvik Næstved indledte begge med to sejre mod oprykkere, mens netop oprykkerne fra Århus og Team Nørreå begge fik point i første runde – århusianerne endda to af slagsen efter to Sudden Double-nederlag.

Den sidste oprykker fra Vestegnen fik ingen points, og ligger efter de første to kampe i bunden sammen med KBTK, der ligger allersidst på dårligste kampscore.

Nogle yderligere smånoter fra åbningsrunden
Fire spillere fik maksimal uddeling i de første kampe – fire sejre i ligeså mange kampe. Blandt disse var Erik Åhman, der i 1. parkryds fik fuldt hus for oprykkerne fra Team Nørreå.

En del af holdene stillede udlændingeamputerede op i første runde – grundet bl.a. visaproblemer var en del af de udenlandske profiler endnu ikke spillerklare for deres respektive klubber.

Drengespilleren Ruben S. Jensen debuterede i landets bedste seniorrække med en enkelt sejr mod Henrik Lundholm, Team Nørreå.

På DR Min Sport kan læses kampreferater fra de første SD-kampe, samt andre indlæg fra klubberne i Stiga Divisonen – de fleste er kommet med, mens de sidste forhåbentlig er på vej…

DR

Herunder kan ses samtlige resultater fra første spillerunde:

04-09-09 19:00

Vedbæk

København

5-0

05-09-09 14:00

OB

Vestegnen

5-1

05-09-09 14:00

Roskilde

København

5-1

05-09-09 14:00

Hillerød

Århus

5-4

05-09-09 14:30

Kvik Næstved

Team Nørreå

5-3

05-09-09 15:00

Køge Bugt

Vedbæk

5-1

06-09-09 13:00

Kvik Næstved

Århus

5-4

06-09-09 14:00

OB

Team Nørreå

5-4

06-09-09 14:00

Roskilde

Vestegnen

5-1

06-09-09 14:00

Hillerød

Køge Bugt

1-5

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 50 88 50 22
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk