Det var et opsat Køgehold der tog imod Hillerød, for det første fordi Hillerød førte rækken og for det andet for at forsøge at få året første hjemmesejr, foran de prominente gæster Michael Maze, Allan Bentsen, Jens Lundkvist og Daniel Fynsk i spidsen for det pænt fremmødte tilskuertal.
Begge hold lod én af deres esser blive hjemme. Hillerød havde kun 1 kineser med og Magnus Wahlgren havde fået fri.
Fredrik Nilsson som var tilbage i 1. parkryds åbnede med sikker sejr og Hillerøds nye svensker Peter Greczula udlignede lige så sikkert mod Claus Rasmussen.
Så kom på papiret 2 nøglekampe som kunne afgøre holdkampen. Køge’s hjemmebane debuterende Fredrik Lundkvist mod Huang. Der var store forventninger til Fredrik efter hans imponerede resultater på jyllandsturen, men Fredrik kom aldrig ind i kampen og tabte 0-3.
Det lagde et pres på Henrik Elofsson mod Martin Christensen, da de nye regler gør at det vil være rigtig meget op ad bakke at komme bagud 3-1 i holdkampen.
Spændingen var stor i en velspillet kamp med mange loop til loop dueller som blev afgjort i 5 sæt. Her kom Henrik hurtigt foran 4-1, men efter en time out, lykkedes det Martin at nå op, komme foran inden Henrik afgjorde matchen.
2-2 inden 1 parkryds skulle i kamp. Her viste Lundkvist sin klasse og vandt enkelt. Nilsson som var tændt spillede en kamp på højt niveau mod Huang.
I femte sæt fik Køgespilleren en skidt start og kom bagud 2-6, hvorefter der blev taget time-out. stillingen ændrede sig til 5-9, hvorefter Fredrik N. fik spillet nogle gode bolde, samtidig med Huang blev lidt nervøs.
Det lykkedes Fredrik under stor opbakning fra tilskuerne at vende slagets gang og vinde sættet og dermed matchen og bringe Køge foran 4-2 i holdkampen.
Nu kunne Claus blive matchvinder ved at vinde sin kamp og det gjorde Claus med en koncentreret indsat med et powerfyldt angrebsspil som holdt Martin ude af kampen.
—
Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…