Køge Bugt – Virum Sorgenfri

I sæsonens første kamp på hjemmebane mod Virum startede Køge stærkt, med en Joakim i en skarpere udgave efter han har fået lidt mere kamptræning på bagen, og den tilbagevendte Fredrik, så stillingen var hurtigt 2 – 0 til Køge. En småsyg/skadet Claus var chanceløs mod Henrik Vendelbo, mens Magnus fik kæmpet sig til en sejr over David Hindersson, således at det inden doublerne stod 3 – 1 til Køge. Begge doublerne blev tabt, hvor det var 2. doublen med Claus og Magnus, der var tættest på sejr, da de tvang Henrik og Martin ud i en 5 sæts kamp. Dermed var stillingen 3 – 3 inden de sidste 4 singler.

Disse 4 singler blev alle vundet af favoritterne, selvom kampene var lige, med to sejre til hvert hold. For en mere detaljeret score med sætcifre se på Køges hjemmeside her
Dette betød at sæsonens første afgørende double skulle spilles, og her valgte Køge at satse på sine to andet parkryds spillere, Fredrik og Magnus, da de havde gjort det godt i singlerne og er den bedst sammenspillede double, og dette gav bonus i form af en sejr.
Køge er glad for sejren og de to point, og da en sejr, uanset størrelsen, altid giver to point, kunne man ikke have forventet mere, selvom der blev kæmpet til stregen for en større sejr, men når det skal være, er det udmærket at et godt kæmpende Virum hold også fik et point ud af turen til Køge.

Forfatter: køgebugt