2/5
Utroligt, vi tog af sted hjemmefra sidste torsdag og landede her i Japan fredag formiddag. Fredag eftermiddag var vi indlogerede på hotellet. Som vist nok skrevet før, ikke de største værelser, men det går. Vi skal jo ikke holde fest, men blot sove på værelserne.
De første dage, som for mig var feriedage, gik med at akklimatisere og med at dyrke lidt sightseeing.
Japan ligger langt væk fra Danmark, så derfor var det rart at kunne holde nogle feriedage, så jeg også har fået et lidt bedre indtryk af Japan, end sidste jeg var her til VM i 2001 hvor jeg så lufthavn, hotel, hal og intet andet.
Tirsdag begyndte VM så for alvor. Det gælder både spil og mødeaktivitet. Ingen tvivl om, at jeg gerne så alle danskerkampe og andre spændende kampe, men nogle af mine opgaver er jo netop at deltage i møder og forsøge at præge beslutninger så de passer til Danmark/Europas interesser.
Tirsdag var der møde i Womens Working Group, af Martin Monrad i Qatar døbt til Spice Girls Club.
Det var for mig sidste møde, da jeg træder ud af gruppe ved dette VM. Det har været sjovt, men arbejdet er gået mere i retning af udviklingsstøtte til lande langt fra Europa. Det er meget prisværdigt, men jeg vil hellere arbejde med noget som vi også i Danmark kan få glæde af.
Onsdag var der generalforsamling i ETTU det meste af dagen og derefter gik vi direkte til NETU. (På en anden blog eller i et andet indlæg vil Arne og Aksel skrive om beslutninger taget ved disse møder).
Det mest spændende på ETTU var, at vi var kommet i den situation, at nogle lande i Europa havde valgt at bryde de både skrevne og uskrevne regler der findes omkring valg til BOD, som jeg jo opstillede til og nu også er valgt ind i. Men vi fik det ordnet, så det var dejligt.
Torsdag var det så ITTF’s tur til at holde generalforsamling. Den varer fra kl. 09.00-6.00. Uanset dagsordenen og indholdet i punkterne kommer mødet altid til at vare den tid. Sjovt at det kan lade sig gøre.
Jeg blev som tidligere nævnt valg ind i BOD, hvilket jeg selvfølgelig er glad for, ellers er der jo ingen grund til at stille op. Sverige fik valgt Petra Sörling ind i Executive Committee, hvilket er det der svarer til forretningsudvalg i Danmark. Flot gået af Sverige og Petra.
Inderlig tillykke fra mig, som gennem vores tidligere fællesarbejde er kommet tæt på Petra og sætter stor pris på hende og hendes kvaliteter. Jeg er sikker på, at hun kan gøre en forskel i EC.
Fredag var der 2 møder, et med de andre BOD medlemmer valgt i Europa som forberedelse til BOD mødet i dag, og et hvor jeg skulle møde en afrikansk kollega fra WWG som forberedelse på Womens Forum på mandag, hvor vi har et fælles punkt.
Jeg ved ikke om mit ur ikke gik rigtigt, men jeg ventede og ventede i lobbyen som aftalt, men hun kom aldrig. Så gik jeg på Starbuck’s med Petra i stedet. Det var hyggeligt og rart – bagefter så vi så Maze vinde over Gacina fra Kroatien. Skønt!
I dag har jeg lige sluttet mit første rigtige BOD møde med stemmeret o.s.v. Jeg har tidligere deltaget som formand for WWG, men det var uden stemmeret.
Jeg synes det var spændende at opleve og interessant at være med til. Forinden var forslagene gennemgået med både mine nye kolleger fra Europa og Aksel, således at jeg havde mange input omkring beslutningerne.
Det var så ikke de store epokegørende beslutninger der skulle træffet, men det er også fint at starte hvor man føler man ikke kommer på glatis.
Jeg er så heldig, at Arne Madsen også deltager som formand for ITTF’s medieudvalg og derudover deltager min gode ven Walter Rönmark som er formand i Sverige. Placeret mellem de to føler man sig helt tryg.
I morgen er der ingen møder, forhåbentlig skal vi også se Maze spille i morgen, men ellers er søndage fri.
Mandag er der som nævnt tidligere Womens Forum som varer en ½ dag. Derefter står det på pakning og hjem tirsdag formiddag. – Og så er det mesterskab overstået.
Ingen skal læse denne blog som en beklagelse over de mange møder, jeg har jo selv valgt, også selv om jeg meget gerne ville se lidt mere bordtennis.
Men heldigvis er der også tid til at gå på Starbuck’s som jeg har nævnt tidligere samt at hygge lidt om aftenen med dansker delegationen og ikke mindst vores gode venner fra mange andre steder i verden.
Det er faktisk i bedste betydning lidt ligesom at være til fætter/kusine fest. Der kommer nye børn i familien hvert år, disse kigges lidt an, nogle forsvinder ud af familien, men andre kommer igen og igen.
Sjovt nok har jeg undret mig over hvordan mange af de andre bliver gråhårede og ældre at se på, det er jo heldigt at det ikke sker for os fra Danmark.
Nu om lidt når jeg har sendt dette indlæg til Henrik, så vil jeg bevæge over i hallen hvor Aksel Beckmann og Stig Eiberg sidder og holder plads til mig, så jeg kan komme til at se Maze spille mod Gionis fra Grækenland.
Jeg så Maze vinde over ham sidste år til VM i Kina, så jeg håber og tror på at det gentager sig.
Ikke mere fra denne gang, nu kalder hallen og Maze’s kamp.
Hilsen Dorte
28/4
I dag er så dagen hvor VM rigtigt begynder!
Peter Sartz er som sædvanlig en lille smule irritabel og vred på arrangørerne og dommerne, men sådan er det altid inden vi rigtigt kommer i gang. Det er nok lidt premiere nerver.
Men nu er vi i gang og vores 4 første matcher er vel overstået med lutter sejre, hvad enten modstanderne dukkede op eller ej – og vi mangler kun en enkelt mix double her til aften.
I bordtennis går vi jo ind for, at alle lande skal have mulighed for at deltage i VM, derfor er 1. og 2. dagen også tidspunkterne, hvor vi ser matcher mellem spillere fra eksotiske lande, som f.eks. Bolivia og Mexico, en kamp som vi overværede i dag, da vi forgæves ventede på Mikkels modstander.
Der var ikke megen spænding i kampen derfor gik debatten mere på om Aksel ville kunne vinde sæt over de to spillere eller ej. Vi var lidt i tvivl da bolden trods alt kom over nettet nogle gange i hvert sæt.
Senere fik vi dog endnu en oplevelse med en spiller fra Kirgisistan eller noget tilsvarende. Jeg har aldrig set noget så dårligt. Her ville mine kære holdkammerater Aksel, Søren og Jan kunne have vundet og Mark og jeg ville have haft gode chancer for et sæt.
Men som nævnt tidligere ved middagstid i morgen er der renset godt og grundigt ud. Vi håber på, at vores spillere der har været i ilden i dag alle vinder deres pulje og selvfølgelig også, at de så efterfølgende vinder de knock out kampe der skal til for at komme i hovedturneringen.
Ellers går det fint her i Japan, maden er som den er til et VM. Det virker bare som om arrangørerne ikke har været helt klar over hvor mange mennesker der er med, for der er superlange køer i spisesalen og bestemt ikke alle fade er fyldte, men mætte bliver vi.
Hvis det skulle knibe har vi lokaliseret den lokale pizza restaurant, McDonald og Starbucks coffee shop.
De næste dage står i mødernes tegn. I morgen skal vi til kongres i ETTU og NETU. Onsdag er der kongres i ITTF. Hvis jeg bliver valgt til BOD på ITTF kongressen skal jeg til møde henholdsvis fredag og lørdag også.
Nu varer det ikke så længe før vi skal af sted for at se vores mix double spille deres første kamp, så slut for denne gang.
Hilsen
Dorte Kronsell
27/4
Lørdag ankom de 2 sidste fra den danske delegation til VM.
Undertegnede – som har valgt at spare et par arbejdsdage fra mit civile job – mod at leve med risikoen for lidt mere jetlag ankom sammen med DBTU’s team-Danmark konsulent Stig Eiberg.
Landingen i Narita var p.g.a. en del vind noget turbolent, men ned kom vi dog, vores kaptajn behøvede kun et forsøg og i modsætning til nogle andre vi hørte om, hvor deres kaptajn havde taget flyet op 2 gange og først sat det på jorden 3. gang.
Søndagen gik med at holde sig vågen så jeg kan komme ind i en nogenlunde normal rytme inden spillet og de forskellige internationale møder starter.
Mandag nat fulgte jeg på internettet ugens vigtigste kamp i SAS-ligaen mellem Brøndby og OB – som til sikkert både min og næstformandens fortrydelse sluttede uden vinder omend vi helt sikkert har ønsket os hver vores vinder.
Ud fra beskrivelser af kampen på nettet kan jeg se, at det havde været rimeligt at mit ønske om vinder var blevet opfyldt. 🙂
Før talte jeg om fodboldønsker.
Mandag var jeg med de rutinerede jernbanehajer Kronsell og ikke mindst Arne Madsen, Arnes kone Jytte samt et par internationle venner fra Australien og New Zealand på en tur ind til Tokyo.
Planen var at kigge på Kejserpaladset. Turen ind gik med Subway fra Shin-Yokohama til den kæmpestore Yokohama station, hvor vi efter en del vandren skiftede til JR-Line som med yderligere et skift – 2 tog – kørte os til stationen ved kejserpaladset.
Kejserpaladset var lukket om mandagen, så det blev i stedet til en tur til et sted, hvor Arne og jeg også var i 1991 – da jeg var i Japan som dommer.
I Akubashi som stedet med templet hed, kunne man – ved at smide 5 yen (cirka 30 øre) i en stor kiste og gennemføre en lille ceremoni med at bukke 2 gange, klappe 2 gange, ønske og sidst men ikke mindst bukke 2 gange – være rimeligt sikker på at få sit ønske opfyldt.
Jeg havde ikke 5 yen, så jeg ofrede 10 yen og ønskede alt hvad jeg kunne. Når VM er slut ved jeg om mit ønske gik i opfyldelse eller jeg spildte nogle kontanter på ingenting. 🙂
Jeg har jo et ønske til gode, så det bruger jeg senere.
Frokosten blev klaret på en Sushi-restaurant, hvor de forskellige muligheder kørte rundt på et lille transport-bånd, tallerkenerne havde forskellige farver som samtidig fortalte, hvad den enkelte ret kostede.
Det blev til en del tallerkener og lidt øl, men regningen nåede ikke en gang op på 100 kroner i gennemsnit pr. person, så der kunne vi alle være med. Og lækkert var det. 🙂
Turen hjem gik væsentligt lettere end ud, da jeg – tilfældigt – opdagede, at man ikke behøvede at vandre rundt på Yokohama station for at komme til subwayen, men blot kunne have valgt det rigtige tog på den rigtige linie med JR-line der – sjovt nok – tog os direkte til Shin-Yokohama.
Eftermiddagen sluttede på Starbucks, hvor jeg kunne konstatere, at vores direktør har arbejdet så længe sammen med vores svenske sportschef, at hun nu troede at vi i Danmark havde haft venstre-kørsel ind til 1967, som svenskerne havde det.
Aftenen skal bruges til at forberede deltagelsen i ETTU-kongres og Nord-Europæisk møde.
I morgen går det løs med spillet, så skal der heppes – vi skal have så mange som muligt ind I hovedturneringen.
Stor sportslig hilsen
Aksel Beckmann
25/4
VM står for døren. Det danske hold ankom i går til Shih Prince Hotel i Yokohama lige syd for Tokyo.
I forstaden Shih-Yokohama har man man bygget en kæmpehal Yokohama Arena , hvor der er plads til 17.000 tilskuere. Her går det løs på mandag.
En spytklat herfra ligger Yokohama eller Nissan Stadium hvor VM finalen i fodbold i 2006 blev spillet mellem Brasilien og Tyskland.
På Shih Prince hotel er der begyndt at komme liv i dag. De godt 900 spillere fra 113 lande er begyndt at indfinde sig, heraf mange europæere, der jo har syv timers tidsforskel de skal have ud af kroppen inden det går løs.
Japanerne er fremragende værter. De står om ikke på pinde – de spiser jo med dem – men vil gerne gøre det så godt som muligt. Japanerne er utrolig venlige og høflige og mange danskere kunne have godt af en dannelsesrejse her ud til Solens rige.
Her står man i kø og holder sig i køen til det bliver ens tur. Man taler venligt til hinanden, og det er faktisk helt dejligt at opføre sig pænt og ordentligt. Gad vide om det blive en vane.
Hotel Shih Prince Yokohama som er hjemsted for alle deltagerne er på 42 etager med alt hvad dertil hører. Værelser er små , men med al komfort man kan tænke sig og selv ikke varme i toiletbrættet mangler.
Klimaet skulle være sommerligt men i dag har været heldagsregn af den voldsommere slags , og kun en halv snes grader. Det bliver mørkt allerede ved 18 tiden så i dag var som en dansk dag i oktober.
Spillerne har i dag trænet to pas, og vi andre har prøvet at finde ud af det japanske jernbanenet.
I morgen er der lodtrækning kl 8.00 dansk tid.
Med venlig hilsen
Arne Madsen
Under VM 2009 kan man læse meget mere om VM i Yokohama – læs bl.a. alle VM-nyheder og presseklip før, under og efter verdensmesterskaberne i Japan…