Korea Open indledte forsommerens Pro Tour række, og Kina tog sig af titlerne i alle fire kategorier.
I herresingle var der fem Kinesere i kvartfinalerne, og det selvom Ma Lin tabte i 1/8-finalen til Chiang Peng Lung, Taipei med 1-4. I 1/8-fianlen tabte Jan-Ove Waldner klart til Wang Hao med 0-4 og de skræmmende cifre 4-11, 4-11, 0-11, 0-11. I kvartfinalerne stod der dermed kun én europæer – Kalinikos Kreanga, Grækenland, der mødte netop Wang Hao, og tabte med to bolde i syvende sæt – 3-4 og 11-13. I finalen blev Wang Hao stoppet af Wang Liqin, der viser storform her et par måneder før OL. Cifrene blev 4-1, 11-9, 11-7, 9-1111-6, 11-4.
Hos kvinderne var der kun asiatere blandt de sidste otte, og Zhang Yining, Kina viste format ved at vinde 4-0 over landsmandinden Niu Jianfeng. Cifrene blev 11-8, 11-3, 12-10, 14-12.
Herredouble blev vundet af Kong Linghui og Wang Hao, Kina 4-1, 12-10, 9-11, 11-5, 11-5,11-8, over Ko Lai Chak og LI Ching, Hong Kong.
Damedouble blev vundet af Wang Nan og Zhang Yining, Kina over Gao Jun, USA og Elke Wosik, Tyskland med 4-1, 9-11, 13-11, 11-5, 15-13, 11-3.
Se alle resultater på Pro Tour
I denne uge spilles der Singapore Open med seks danske deltagere: Allan Bentsen, Michael Maze, Finn Tugwell, Daniel Fynsk, Christoffer Petersen og Christian Larsen.
Foto: Zhang Yining, Kina