Kort nyt fra German Open

Maze-fanklub
På første række i Max Schmeling Halle i Berlin har der under Michael Maze’ kampe sidder otte mennesker klædt i rødt, med røde kasketter og med Dannebrogs flag i stor størrelse.

Hjemmesidens udsendte forsøgte på dansk at spørge hvor de kom fra, og overraskelsen var stor, da de otte mennesker fortalte, at de var tyskere og havde fulgt Michael Maze siden 2001. De kom alle fra Celle i Nordtyskland.

Deres største oplevelse var naturligvis EM i Stuttgart, men også Europa top 12 i Frankfurt 2004 hørte til de glade mennesker fra Celles gode minder.

Adidas i bordtennissporten
Det store tyske sportsfirma Adidas går nu for alvor ind i bordtennissporten.

Ved German Open såes for første gang en stor turnering spillet på Adidas borde. Hvis den multistore virksomhed for alvor satser på bordtennissporten kan hele bordtennismarkedet ændre sig radikalt.

Sportschef på spillerjagt?
Allan Bentsen, der står foran et come back på det danske landshold, har også været at finde i Max Schmeling Halle under German Open.

Han har deltaget i et møde i ETTU om Champions League. Han er dog også set talende med en masse mennesker i Max Schmeling halle. Gad vide om han har været ude og fiske spillere til Roskilde til den kommende sæson….?

Forfatter: Madsen & Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk